Da tamilske flygtninge i 1987 får sat deres anmodninger om familiesammenføring i bero, selvom det var et retskrav, bliver det starten på en af de største politiske kriser i danmarkshistorien. Krisen medfører et regeringsskifte, en rigsretssag og et eftermæle der aldrig glemmes.
1983
Det hele starter tilbage i 1983, hvor to centrale begivenheder får afgørende betydning for tamilsagen.
Den 8. juni vedtager et bredt flertal i Folketinget en ny udlændingelov. Denne lov gør familiesammenføring til et retskrav for alle udlændinge med asyl i Danmark, hvilket er afgørende i denne sag. Loven bliver også kaldt den mest liberale udlændingelov i Europa. Dog blev den stemt igennem med et stort flertal, og kun Fremskridtspartiet stemte imod.
Den 23. juli udbryder der krig på Sri Lanka. Modstandsbevægelsen De Tamilske Tigre, som repræsenterede det tamilske mindretal i Sri Lanka, ønskede selvbestemmelse og en uafhængig stat. Denne krig sender tusindvis af mennesker på flugt, også til Danmark.
Danmark modtager i 1986 alene 2800 tamilske flygtninge, som grundet udlændingeloven fra 1983 har ret til familiesammenføring.
Familiesammenføringer sættes i bero
Erik Ninn-Hansen var folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, justitsminister i perioden 1982-1989, og så er han hovedperson i tamilsagen.
Erik Ninn-Hansen var generelt ikke glad for, at Danmark skulle tage imod flygtninge, og med udsigt til, at de tamilske flygtninge, der var kommet til Danmark, kunne anmode om familiesammenføring, besluttede den daværende justitsminister sig for at gribe ind.
I september 1987 meddeler han i statsministeriet, at familiesammenføringer for tamilske flygtninge sættes i bero. Det vil sige, at deres anmodninger ikke vil blive behandlet, og dermed får tamilerne altså ikke deres familiemedlemmer til Danmark, som ellers var et retskrav, eftersom det stod i udlændingelovgivningen fra 1983. Værd at bemærke er, at Erik Ninn-Hansen og Det Konservative Folkeparti selv stemte for udlændingeloven i 1983.
Det er altså her, at Erik Ninn-Hansen bryder loven, og denne beslutning bliver grundlaget for den største politiske krise i danmarkshistorien.
Grunden til, at Erik Ninn-Hansen vælger at tage denne beslutning er nyheden om en mulig fredsaftale i Sri Lanka. Indien går nemlig ind og får presset en fredsaftale på plads i juli 1987, dog holder denne fredsaftale blot et par måneder. Der er altså stadig krig og på ingen måde fred i Sri Lanka, når Erik Ninn-Hansen sætter familiesammenføringerne i bero.
Klager til Folketingets Ombudsmand
Godt et år efter beslutningen om at sætte familiesammenføringer i bero, starter Folketingets Ombudsmand en undersøgelse. Det sker på baggrund af flere klager fra tamilske flygtninge, der ikke får deres anmodninger behandlet.
Folketingets Ombudsmand er en offentlig instans, som man som borger kan klage til, hvis man er utilfreds med en beslutning taget af det offentlige. På daværende tidspunkt, altså i 1988, hed Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Det er værd at notere sig, at han var formand for Dansk Flygtningehjælp i perioden 1977-1984. Og er i forbindelse med denne sag anklaget for ikke at være politisk neutral, som Folketingets Ombudsmand skal være.
Tilbage til 1988, hvor han altså indleder en undersøgelse af familiesammenføringer for de tamilske flygtninge, da klagerne omhandler meget lang behandlingstid af anmodningerne. I virkeligheden var anmodninger sat i bero og blev dermed ikke behandlet.
1. marts 1989 indgiver Hans Gammeltoft-Hansen sin redegørelse af undersøgelsen. Han kalder sagen om familiesammenføringerne, eller mangel på samme, for ”overordentlig kritisabel”. Og skriver samtidig, at kravene for lovlig administration af anmodningerne om familiesammenførelse ikke er overholdt. Det vil sige, at der er handlet ulovligt.
”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”
På baggrund af redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand fremsætter SF og Socialdemokratiet i 1989 et forslag om at oprette en kommission, som skal undersøge sagen.
Under behandlingen af dette forslag siger daværende konservative statsminister, Poul Schlüter, følgende ord:
”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”.
Citatet er i dag meget kendt, og med disse ord blev Poul Schlüter som ansvarlig statsminister blandet ind i sagen. Citatet får i hvert fald senere store konsekvenser for ham og den siddende regering.
Dog er der på daværende tidspunkt ikke flertal for sådan en kommission, og man skulle tro, at sagen stopper her.
Blodets bånd og Mimi Jakobsen
I 1990 udkommer DR-dokumentaren ”Blodets Bånd”. Dokumentaren beskriver, hvordan to tamilske kvinder er blevet slået ihjel under krigen i Sri Lanka, mens deres mænd sad i Danmark og ventede på behandling af deres anmodning om familiesammenføring. Altså de to kvinder kunne muligvis have overlevet, hvis de havde fået lov til at komme til Danmark. Dette var som beskrevet et retskrav. Dokumentaren beskylder altså daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen, for at være direkte skyld i de to kvinders død.
Erik Ninn-Hansen er ikke tilfreds med dokumentaren og forlanger at komme på DR, så han kan forsvare de beskyldninger, som dokumentaren fremsætter. I dette forsvar beskylder han især Centrum-Demokraterne og deres daværende formand, Mimi Jakobsen, som dem, der ikke ønskede, at familiesammenføring var en mulighed for tamilerne. Dette gør Mimi Jakobsen rasende. Dagen efter meddeler Mimi Jakobsen, at hun og Centrum-Demokraterne støtter forslaget om en undersøgelseskommission imod Erik Ninn-Hansen.
Den 10. juli 1990 bliver kommissionen nedsat under ledelse af højesteretsdommer Mogens Hornslet.
Kommissionens afgørelse og efterfølgende konsekvenser
Efter flere års arbejde afleverer undersøgelseskommissionen den 14. januar 1993 sin endelige rapport om tamilsagen. Rapporten indeholder afgørende afsløringer af flere konservative folketingsmedlemmer. Men mest central er det, at kommissionen finder Erik Ninn-Hansens administration af familiesammenføringer for de tamilske flygtninge for ulovlig.
14. januar 1993, samme dag som tamilrapporten offentliggøres, træder statsminister Poul Schlüter af. Og dermed giver grundlag til, at Poul Nyrup Rasmussen, daværende formand for Socialdemokratiet, kan danne regering.
Den 11. juni 1993 beslutter Folketinget at stille Erik Ninn-Hansen for Rigsretten. I den blot femte rigsretssag i danmarkshistorien bliver Erik Ninn-Hansen den 22. juni 1995 dømt skyldig og straffes med 4 måneders betinget fængsel.
Den 18. maj 2009 slutter borgerkrigen i Sri Lanka. Det er næsten 22 år efter Erik Ninn-Hansen satte familiesammenføringer for tamilske flygtninge i bero med begrundelsen, at der var indgået en fredsaftale.
I dag står tamilsagen som den største politiske krise set i Danmark. Den handler om magtmisbrug og løgne. Samt er det en sag, der fik store politiske konsekvenser for de implicerede. Og hver gang det kommer frem, at politikere har misbrugt deres magt, så spørges der:
”Er dette en ny tamilsag?”
