Torsdag den 24. februar 2022 invaderede Rusland sin nabo Ukraine. Måneder forinden havde Putin opmarcheret over 130.000 tropper på grænsen mellem de to lande. De samme tropper gik nu ind over landegrænsen. Vi vågnede alle sammen op i en ny verden. Ikke mindst ukrainerne.
Ukraine og Rusland har formelt været i krig med hinanden siden 2014. Men det er en konflikt, der trækker spor langt tilbage i historien. De to landes historie er flettet uløseligt sammen, og ifølge Putin bør de høre sammen i fremtiden. Det er noget, mange ukrainere og det meste af verden er uenige i, for retfærdiggør de to landes tætte historiske forbindelse, at Putin nu forsøger at overtage landet med militær magt?
Det første store rige
Historien om Ukraine går helt tilbage til 800-tallet, hvor det store Kijevrige blev dannet. Det var slavernes første store civilisation. Her begynder Ukraines kamp for en identitet.
Vladimir den store, storfyrste af Kijev, blev i år 988 døbt i den ortodokse tro og gjorde dermed Kijevriget kristent. Et rige der strakte sig fra Hvidehavet i nord og ned mod Kijev over, hvad der i dag er det vestlige Rusland og Hviderusland. Hans søn og efterfølger døde i 1054, og landet blev kastet ud i kaos. Det store Kijevrige var nu delt op i en række krigsførende prinsedømmer, og dets storhedstid var forbi. I 1240 nåede mongolerne Østeuropa og Ukraine. Efter en langtrukken belejring af byen indtog de Kijev, og ikke mere end to år efter var de væk igen. Fra den støvsky de red ud af, forsvandt de igen.
Storfyrstedømmet Moskva var under mongolsk styre i 250 år, mens Kijev og den sydlige del af det gamle Kijevrige kom under litauisk kontrol. I 1362 efter et skæbnesvangert slag for mongolernes Gyldne Horde ved Dnepr-floden, okkuperede Fyrstedømmet Litauen nu halvdelen af det gamle Kijevrige. De erklærede sig for ”Herskere af russerne”, og deres rige strakte sig helt fra Baltikum ned til Sorte Havet.
Den polsk-litauiske realunion blev dannet af Kongeriget Polen og Fyrstedømmet Litauen i 1569. Den polske indflydelse særligt på den vestlige del af Ukraine kan ikke undervurderes. Polakkerne introducerede livegenskab i landet, og med tvang omvendte de befolkningen til katolicisme.
Cowboys på de ukrainske stepper
En særlig fremtræden og betydningsfuld plads i Ukraines historie har kosakkerne. De er for den nationale, ukrainske selvopfattelse, hvad cowboys er for amerikanerne, og vikingerne er for os i Skandinavien. Kosakkerne stormløb tyrkiske handelsbyer. De bar vældige moustacher. De dansede, sang og drak vodka i heroiske mængder. Adskillige kosaksamfund blev til mellem 1400- og 1600-tallet. Det var semi-uafhængige samfund med egne hære, love og demokratisk valgte ledere.
Kosakkerne indledte en række blodige oprør mod polakkerne i slutningen af 1500-tallet og ind i 1600-tallet. Kosakoprøret i 1648 blev det største og blodigste af dem alle, og det blev anført af Hetman Bohdan Khmelnytskyj. For ukrainerne er han lederen af landets første krig for selvstændighed. Efter at have besejret polakkerne regerede han i tre år over et uafhængigt rige, der strakte sig fra Lviv i det vestlige Ukraine til Poltava i øst. Det såkaldte Kosak Hetmanate var født. Efter et nederlag på slagmarken i den nordlige del af det nuværende Ukraine måtte Khmelnytskyj lede i øst efter en allieret. Han fandt det i Rusland. Hundrede år forinden havde Ivan den Grusomme udvidet det russiske rige i øst og mod syd til det kysterne af Det Kaspiske Hav. Det var derfor et ganske magtfuldt rige, kosakkerne nu måtte forhandle med, og det gik som forventet ikke til deres fordel. I 1654 underskrev Khmelnytskyj en aftale, som de facto gav tsaren af Rusland magten over Ukraine. Polen og Rusland indgik i 1667 en aftale om at dele Ukraine i to indflydelseszoner med Dnepr-floden som skillelinje. Landet var delt mellem Polen og Rusland indtil begyndelsen af første verdenskrig i 1914.
Et kortvarigt demokrati og et langvarigt diktatur
Nicholas den 2. af Rusland abdicerede i 1917, og i Kijev blev et parlament oprettet. 100.000 demonstranter tog til gaden for at støtte oprettelsen af parlamentet. Samme år blev historikeren Mykhaylo Hrushevsky valgt som præsident for Den Ukrainske Folkerepublik. Parlamentet erklærede, at ukrainere skulle have retten til at leve deres egne liv i deres eget land, men uden dog at Ukraine helt løsrev sig fra Rusland. Den russiske provisoriske regering, som midlertidigt styrede Rusland, efter tsaren havde abdiceret, anerkendte officielt det ukrainske parlaments resolution. Det gjorde Storbritannien og Frankrig også. Den Ukrainske Folkerepublikken bestod i under et år.
Seks uger efter Oktoberrevolutionen i 1917 marcherede bolsjevistiske tropper mod Kijev. Mens byen blev bombet af russerne hastede parlamentet en resolution igennem, hvori de erklærede landet for fuldstændig uafhængigt. Ikke mere end 13 dage senere flygtede parlamentsmedlemmerne fra byen, og landet blev de facto kastet ind i den russiske borgerkrig.
I 1922 blev Ukraine opslugt af Sovjetunionen. Landet blev nu styret med fast hånd fra Moskva, og de næste 70 år blev præget af hungersnød, undertrykkelse og sovjetisk terror. Det blev et af de mørkeste kapitler i landets historie.
Et sammenbrud og en opbygning
I 1989 sendte Berlinmurens fald chokbølger gennem hele Sovjetunionen, og blot tre år efter brød den engang så mægtige union sammen. En særlig betydningsfuld epoke i verdenshistorien var tilsyneladende forbi. Ud af murbrokkerne af det gamle Sovjetunionen voksede Ukraines selvstændighed.
I sommeren 1991 vedtog det ukrainske parlament en uafhængighedserklæring, som blev godkendt af 90 procent af befolkningen ved en folkeafstemning. Landets første præsident blev den tidligere kommunist Leonid Kravchuck. Perioden umiddelbart efter var præget af stilstand. Landet var splittet mellem det russisktalende øst og det nationalistiske vest. Hvilken retning, landet skulle gå, var uvis. Ukraine fik et nyt flag og en ny nationalsang, men ingen omfattende ændring af samfundet. Landet var præget af vold og korruption, som det i nogen grad stadig er i dag, desuagtet Ruslands invasion. Men der blev nu holdt semi-frie valg i den gamle sovjetrepublik, og økonomisk fremgang fulgte med. Selvom der blev vedtaget en demokratisk forfatning i 1996, var det stadig en langvarig proces at få Ukraine integreret i vestlige og europæiske strukturer.
I 2004 opstod den såkaldte orange revolution. Det var året for præsidentvalget mellem Viktor Janukovitj og Viktor Jusjtjenko. Janukovitj vandt valget. Han var åbenlyst støttet af Rusland, og udpræget valgfusk fik folk på gaderne iført oppositionens valgkampsfarver. Det førte til, at valget gik om. Denne gang stod det klart, at Victor Jusjtjenko var den reelle vinder. Hans magtovertagelse betød mere pressefrihed, større åbenhed og lov og orden i landet. Ukraine og Ruslands forhold var anspændt fra begyndelsen. Men det blev drastisk værre, da Jusjtjenko søgte om medlemskab af NATO og påbegyndte forhandlinger om en vidtgående handelsaftale med EU, en såkaldt associeringsaftale.
Omvæltning
I 2010 lykkedes det Viktor Janukovitj at genvinde præsidentposten. Forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Ukraine brød sammen i 2013. Formentlig efter pres fra Putin besluttede Janukovitj i stedet at indgå en omfattende økonomisk aftale med Rusland. Det fik tusindvis af folk til at demonstrere i Kijev.
I slutningen af November 2013 var 100.000 mennesker på gaden. Hvad der gjorde det til en massebevægelse var også autoriteternes udbredte brug af vold. Der er beretninger, om at politiet stormede telte fuld af sovende, unge mennesker med knipler og skødesløst bankede dem på Majdan-pladsen i Kijev. En gruppe studerende blev fanget i en blindgyde, og mens de sang den ukrainske nationalsang slæbte politiet dem ind i salatfade.
Politiets brutalitet fik de sidste mennesker, der før havde stået på sidelinjen, ind i kampen. Fra da af sendte Majdan-oprøret, som det siden ville komme til at hedde, chokbølger gennem landet. Hvad, der fulgte, var en tre måneder lang demonstration, der kulminerede i midten af februar 2014, hvor mindst 94 demonstranter og adskillige politibetjente døde i gadekampe på få dage. Janukovitj flygtede til Rusland få dage senere. En midlertidig regering og præsident blev indsat, og der blev udskrevet valg.
Små, grønne mænd
Putin brugte urolighederne i hovedstaden som springbræt til at annektere Krim. Op mod 35.000 tropper invaderede halvøen. Da de ingen synlige kendetegn bar på uniformerne, der var helt grønne, blev tropperne af den internationale presse kendt som de ’små, grønne mænd’. Der var dog ingen tvivl om, hvem de kæmpede for, selvom Moskva benægtede, at de skulle være russiske. De overtog offentlige bygninger, politistationer, lufthavne og vejene, der forbinder Krim-halvøen med det ukrainske fastland. Putin opnåede fuld kontrol med halvøen på under en måned. Den lokale, russisk-sindede regering udskrev en folkeafstemning, som skulle afgøre, om halvøen i fremtiden skulle være en del af Rusland eller Ukraine. Et overvældende flertal på 96,77 procent af befolkningen stemte for, at Krim skulle blive en del af Rusland. Valgdeltagelsen var angiveligt på 80 procent, men det er der mange, som sætter spørgsmålstegn ved. Krim-halvøen blev indlemmet i Rusland, mens verden så måbende til.
Kort tid efter forsøgte en række pro-russiske separatister i det østlige Ukraine at løsrive sig. Det var dog ikke uden kampe. I løbet af maj 2014 førte opstanden til en reel krig. Det lykkedes for de pro-russiske militser efter hårde kampe mellem dem og den ukrainske hær at løsrive store områder omkring Donetsk og Luhansk, som blev erklæret for selvstændige folkerepublikker. Omfattende materiel støtte kom til militserne fra Rusland, og egentlige russiske kampenheder deltog også i slagene. I mange år frem var der været aktiv skyttegravskrig i grænselandet mellem Donbas-regionen og resten af Ukraine. Det estimeres, at over 14.000 soldater døde i kampene.
I ukrainernes øjne har landet været i krig med Rusland siden 2014. Og Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022 er blot en voldsom eskalering af konflikten.
Hvad nu?
Den 24. februar 2022 vil blive en dag, vi alle vil komme til at kunne huske. Dagen for besættelsen den 9. april og befrielsen den 5. maj er blevet mærkedage i Danmark. Terrorangrebet på tvillingetårnene i New York den 11. september er for evigt indprentet i vores hukommelse. På samme måde vil den 24. februar 2022 blive husket som dagen, hvor der kom krig i Europa igen. Noget, vi alle troede, hørte historien til. Med over 130.000 soldater invaderede Putin sin nabo Ukraine.
Putin mener at Ukraine og Ruslands historie er så tæt forbundne, at Ukraine ikke er et selvstændigt land, men derimod ’lille Rusland’. Det gjorde han klart i juli 2021 i et 17-siders langt essay udgivet på Kremls hjemmeside. Men Ukrainerne har kæmpet for deres selvstændighed, siden det første store rige blev til i 800-tallet. Og de kæmper stadig kampen.
