14. maj 2021

Hvad er greenwashing?

Billede af Brian Yurasits. Unsplash
I takt med at der kommer større fokus på klimaet, og flere forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, så vokser mulighederne for at hive ”grønne” produkter ned i indkøbskurven. Det betyder dog også, at den grønne jungle af miljøcertifikater og co2-neutrale firmaer vokser.

I forbrugsjunglen kan man blive vildledt af firmaer, der markedsfører sig som klimavenlige, men som i virkeligheden pynter på sandheden. Fænomenet kaldes for greenwashing, og det er ulovligt.

I Den Danske Ordbog står der, at greenwashing er ”vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der præsenteres mere miljøvenlige og bæredygtige end de er”. Det vil altså sige, at når et firma for eksempel laver en reklame, der får deres produkt til at ligne noget, der er godt for miljøet og klimaet, men at sandheden er lidt en anden, så ”greenwasher” virksomheden.

Ligesom det ikke er lovligt at skrive på sit mælkeprodukt, at det er laktosefrit uden at det er det, så er det heller ikke lovligt at skrive, at en stol er miljøvenlig, hvis den ikke er. Det siger markedsføringsloven. Den siger også, at firmaet bag produktet skal kunne bevise, at det de lover forbrugeren i reklamen eller på emballagen er sandt, og at de altså ikke lyver. I Danmark er firmaer som Danske Bank, Nestlé Danmark og Novo Nordisk blevet kritiseret for greenwashing.

Billede af Danske Bank

Hvorfor vasker firmaer sort grønt?

En af årsagerne til at mange firmaer markedsfører sig som klimavenlige – selvom sandheden måske i nogle tilfælde er lidt mindre lysegrøn end reklamerne lover – er, at bæredygtighed er noget, som vi forbrugere efterspørger. Lad os for eksempel se på udviklingen i folks indkøbsvaner, når det gælder madvarer:

Ifølge en forbrugsadfærdsundersøgelse, som Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening lavede i 2018, så er der fra 2012 til 2018 sket noget nær en tredobling i salget af såkaldte ”vegi-varer” i Coop. Parallelt med det er antallet af produktlanceringer af plantebaserede fødevarer steget fra 33 i 2012 til 183 produktlanceringer i 2017.

Selvom forbrugernes stigende interesse i de vegetariske alternativer til kød også skyldes fokus på dyrevelfærd og sundhed, så afslører undersøgelsen, at 27 % af de adspurgte danskere, der har mindst én kødfri dag om ugen, motiveres af klima og miljø. Blandt unge mellem 15 og 34 år var dét den største motivation ud af de tre. Her svarede 39 %, at de motiveres af klimaet. Noget tyder altså på, at det er trendy at være klimabevidst.

Men som sagt er det er ikke kun dig og mig, der kan høste ekstra likes på instagram eller facebook for billeder af grøntsagsretter, genbrugstandbørster eller miljørigtige rejser. Firmaerne vil også gerne tiltrække kunder, der kan købe deres produkter.

Samtidig med forbrugernes klimafest er der også kommet flere klager til Forbrugerombudsmanden om falsk markedsføring af, hvad der bliver solgt som, ”grønne” alternativer, bæredygtige aktiviteter og co2-neutrale løsninger. I 2020 modtog Forbrugerombudsmanden 53 flere klager om mulig greenwashing end i 2018. 

Faktaboks: Forbrugerombudsmandens opgave er at holde øje med, at virksomheder overholder de forskellige love inden for blandt andet markedsføringsloven. Som almindelig dansker kan du klage til Forbrugerombudsmanden. For eksempel hvis du føler dig snydt af en virksomheds markedsføring.
Billede af Ev – Unsplash

Sådan styrer du udenom at støtte ’green washing’

Det kan være svært at gennemskue greenwashing. Man kan måske let komme til at tænke, om man overhovedet kan stole på nogen firmaer, der promoverer sig selv som bæredygtige. For potentielt kan du jo være vidne til greenwashing, hver gang et firma siger, at deres produkt er klimavenligt. Her er det vigtigt, at man som forbruger undersøger firmaernes påstande. For det bliver først ekstra mistænkeligt, hvis det pågældende firma ikke kan bevise konkret, hvordan det er klimavenligt.

Forbrugerrådet TÆNK har udarbejdet lille guide i et forsøg på at gøre det lettere for os forbrugere at gennemskue, om det vi står og skal til at købe, er så klimavenligt, som det bliver solgt til at være. De skriver blandt andet, at virksomheder kan gøre brug af salgstrick, til at få deres virksomhed eller produkt til at virke ”naturligt”. For eksempel når en reklame i TV’et viser billeder af naturen, af dyr eller af vindmøller og grønne marker.

Derudover skriver de også, at ordene ’miljøvenlig’, ’klimavenlig’ og ’bæredygtig’ kan være tomme ord. Kan virksomheden ikke bevise, at de er så grønne, som de fortæller, de er, så skal du ifølge Forbrugerrådet TÆNK ikke tro på det. De foreslår, at du i stedet undersøger påstandene og eventuelt hiver fat i virksomheden og spørger, hvad de bygger deres påstande på.

Det er altså ikke altid lige let at handle, hvis man gerne vil handle bæredygtigt. Noget du kan gøre, er at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis du er blevet snydt. Hvis du gerne vil undgå at falde i ”den grønne fælde” til at starte med, så kan du her læse mere om, hvad Forbrugerrådet TÆNK synes, vi skal holde øje med, når vi handler: taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/markedsfoering/greenwashing

Lavet af