22. juni 2021

Hvad er kryptovaluta?

Billede af Andre Francois Mckenzie - Unsplash
De seneste par år har du måske stødt på ordene Bitcoin, crypto-mining, crypto-wallet og crypto-currency’og en masse andre såkaldte crypto-ord. Men hvad betyder de, og hvilken betydning har krypto-fremtiden på vores samfund?

Kryptovaluta er en decentraliseret digital valuta, som blev skabt i 2009, og er baseret på blockchain teknologien. De mest populære kryptovalutaer, som også kaldes coins, er Bitcoin (BTC), Ethereum (ETH), Binance Coin (BNB) og Cardano’s Ada (ADA), men der findes over 9000 forskellige kryptovalutaer. For eksempel havde én Binance Coin en værdi på ca. 300 DKK i feb. 2021 og starten af maj 2021 var værdien ”skyrocketed” til over 4000 DKK for én enkelt Binance Coin – hvilket svarer til en procentstigning på over 1300 %, hvilket man sjældent ser på aktiemarkedet.

Det digitale guld

”Mining” er navnet på den proces, der skaber kryptovaluta, og det er blockchain-teknologien, der gør det muligt. Ved hver krypto-transaktion, skal en stor kompleks matematisk ligning gennemføres. Det er nemlig både motoren og sikkerheden bag hele blockchain-teknologien. For at løse de her matematiske ligninger, kræver det meget kraftige computere, og efter en ligning er løst bliver en mindre belønning i form af den pågældende kryptovaluta tildelt vedkommende.

Kryptovaluta kan bruges til at købe ydelser, ligesom man kan med Danske Kroner og andre traditionelle valutaer. Praktisk anvendes kryptovaluta dog ikke til det formål, da det ville være lidt åndssvagt at betale sit restaurantbesøg med én Binance Coin tilbage i feb. og to måneder senere kunne man med selvsamme beløb have betalt sin sommerferierejse.

Men hey, det er vel ikke så slemt alt taget i betragtning, når en gut tilbage i 2010 købte to pizzaer for 10.000 Bitcoins, som han i dag kunne have solgt for over 3.5 milliarder kr. Én Bitcoin koster nemlig 353.000 kroner, hvilket er den dyreste kryptovaluta i verden, udover dette, udgør Bitcoin 60 % af det samlede krypto-marked. Grundet krypto-markedets volatile historik bruges det hyppigst som et investeringsaktiv såsom aktier, obligationer, guld osv. Men før du drømmer dig væk i Bitcoins og grønne skove, anbefaler vi at du laver din egne research angående investering i kryptovaluta.

Forskellen på Danske Kroner og kryptovaluta

Dollars, euros og danske kroner er alt sammen traditionelle penge, eller det man kalder for ’fiat penge’. De er udstedt af en centralbank, hvilket gør dem til en centraliseret valuta, modsat kryptovaluta, som er decentraliseret. Fiat penge findes både i fysisk form som pengesedler, men også digitalt på en bankkonto. Reelt har fiat penge ingen værdi i sig selv, da de bare er papir, modsat varepenge ligesom en guldmønt, som har en markedsværdi tilknyttet guld.

Men fordi at fiat penge er erklæret lovlige og accepteret som et betalingsmiddel for ydelser, har folk tillid til dets værdi. Og det kan man kun have, fordi centralbankerne holder værdien stabil over længere tid – og nej, inflation eller deflation skal vi ikke snakke om nu.

Hvis centralbankerne ikke længere kunne holde værdien oppe, vil fiat penge ikke længere blive godkendt som betalingsmiddel, og dermed heller ikke bliver anset som et godt værdiopbevaringsmiddel. Men der er blandede meninger, om kryptovaluta er penge eller ej, Den Europæiske Centralbank siger følgende:

Bitcoin, der eksisterer uden at være centralt kontrolleret af for eksempel en centralbank. Set fra et juridisk synspunkt anses disse ikke for at være penge.”

Det betyder, at størstedelen af kryptovaluta, ud fra det her statement, ikke vil blive anset som penge. I en hvilken som helst form, er penge traditionelt blevet defineret af følgende tre egenskaber:

  1. Betalingsmiddel
  2. Regningsenhed
  3. Værdiopbevaringsmiddel

Og kryptovaluta følger også disse tre egenskaber på godt og ondt.

Kryptovalutas ulemper

Store teknologiske fremskridt og innovation er ikke altid lige let at forstå, og det gælder også kryptovaluta, men kun tiden kan vise, om det må bære eller briste. For den nye valuta har bestemt en række udfordringer.

Bl.a. har den amerikanske investor Warren Buffett flere gange kritiseret Bitcoin og andre kryptovalutaer som risikable og værdiløse. Hans pointe er, at kryptovaluta er en boble, hvor det kun er spørgsmål om tid, før den brister – han mener dog, at blockchain teknologien er genial og betydningsfuld.

Nogle af de udfordringer kryptovaluta møder er:

  • Skalerbarhed
  • Ingen refund policy, så hvis du kommer til at sende penge til en forkert person, er der ingen garanti for, at du kan få dine penge tilbage
  • Intet at gøre, hvis man mister private key’en til ens digitale wallet
  • Cybersikkerhed imod hackers
  • Ikke reguleret af nogen stat
  • Lovgivnings udfordringer, da det kan variere betydeligt fra land til land
  • Hvidvaskning af penge
  • Ustabilitet, som et eksempel kan tweets fra personer som Elon Musk sende den øge ene kryptovalutas kurs i himmelen  og den andens i graven
  • Kan være udfordrende for nybegyndere at lære

Betalingsmiddel, regneenhed og værdiopbevaringsmiddel

Prisen på kryptovaluta er meget volatil med dets udsving, fordi kryptovaluta i sig selv ikke har nogen værdi. Derfor er det svært for folk at få tillid til den nye valuta – og uden opbakning fra regeringer, banker og store private virksomheder er det bestemt ikke nemmere.

Uden den her tillid er kryptovaluta ikke særlig praktisk at anvende som et betalingsmiddel. Hvilket også gør det svært at anvende som en regneenhed.

Kan du forestille dig at købe en Tesla Model 3 for én Bitcoin, som i marts 2021 rundede 395.000 kr, og en måned senere havde dette ikke være muligt, da Bitcoins værdi var faldet til 300.000 kr

Lige nu kan kryptovaluta dermed praktisk talt kun bruges som et opbevaringsmiddel. For siden dets begyndelse, har det kun steget i værdi. Bitcoin, Binance Coin, Cardano’s kryptovaluta Ada og mange flere. Det er svært at sige hvordan fremtiden ser ud.

I midten af maj 2021 valgte Tesla at suspendere Bitcoin som betalingsmiddel. Deres kritik var, at Bitcoin har et større CO2-aftryk, end Tesla kan acceptere. I 2021 købte Tesla Bitcoins for $1,5 milliarder, og det er ikke ligefrem breaking news, at Bitcoin mining er en tung energikrævende proces, hvilket også er et af dets store udfordringer.

Det skyldes nemlig, at over 60 % af Bitcoin mining foregår i Kina, hvor 2/3 af strømmen kommer fra kulkraftværker. Forskellige rapporter konkluderer forskelligt; hvor nogle konkluderer at 73 % af Bitcoins energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, hvorimod en rapport fra University of Cambridge konkluderer, at tallet er tættere på 39 %. Det årlige energiforbrug forbundet alene med Bitcoin-mining svarer til det samme som Sverige årligt anvender.

Men generelt er der stor forskel på den mængde energi, der anvendes for at mine kryptovalutaer, da Cardano’s Ada anvender under 0,01 % af Bitcoins forbrug pr. transaktion. Lande som Island, hvor 99,99 % af energien bliver produceret via vedvarende energikilder, gør landet til et oplagt hotspot for mining af kryptovalutaer.

Kryptovaluta med alle dets fejl og mangler har dog stadig sine fordele – især hvis manglerne bliver udfyldt, kan det blive meget spændende for vores fremtid.

Billede af Cardmapr.nl – Unsplash

Kryptovalutas fordele

Hele pointen med kryptovaluta er at skabe en valuta, der enten løser eller blot forbedre diverse fiat-valutaer. Hvor første skridt er at skabe en decentraliseret valuta, hvor man undgår brug af tredjeparter. Kryptovalutaer har et begrænset antal, der kan for eksempel maksimalt findes 21 millioner Bitcoins. Det vil højest sandsynligt gøre, at Bitcoin altid vil stige i værdi, grundet mindre udbud end efterspørgsel. Når banker ”printer” flere penge, falder den pågældende fiat-valuta i værdi, da der vil være flere i omløb – også kaldt inflation.

For ville det ikke være slemt, hvis ens pengesedler en dag var mindre værd, end det papir de er trykt på? Retorisk spørgsmål, for det var netop det, der skete for stakkels Venezuela tilbage i 2016, da landet var kriseramt af blandt andet hyperinflation. Bankerne måtte ikke engang tage imod den amerikanske dollar, hvorimod hvis kryptovaluta var alment brugt havde folket magten. Dog er der flere sider af tragedien, som må beskrives i en anden explainer.

Uden bankerne og andre tredjeparters påvirkning er kryptovaluta både mere anonym, men står også stærkere imod cyberangreb. Det skyldes blockchain teknologiens stærke kryptering. Kryptovaluta er dog ikke helt anonym, da alle brugere har en såkaldt public key og en private key.

Førstnævnte er ens digitale signatur til at foretage transaktioner, hvor sidstnævnte er ens bevis på, at man er ejeren af kontoen. Dermed må man ALDRIG afsløre sin private key – som navnet angiver, så skal den være privat.

Der er en krypteret forbindelse mellem de to keys, som gør, at de kan ”snakke” sammen. De to keys kan også ses som en e-mailadresse og adgangskode, hvor man kan oprette så mange public keys, som man vil have tilknyttet til ens private key. Private key’en er en lang smøre, da den består af 256 tilfældige tegn.

Alle kan se alles public keys, men man kan ikke se, hvem den tilhører. Det gør public key’en til et slags pseudonym. Man kan kun vide, hvis public key det er, hvis vedkommende selv har offentliggjort det et sted.

Uden tredjepart kan handler foretages hurtigt og billigt. Meget ofte er det helt gratis for forbrugeren, da mineren bliver belønnet som nævnt i starten af explaineren.

Et eksempel, hvor den her funktion er alt afgørende, er for familier i udlandet, hvor pengeoverførsler er pålagt et gebyr. Det ligger i gennemsnit på 6,38 %, og det tager typisk tre til fire dage før pengene ankommer. Det eneste krav ved brug af kryptovaluta er, at man har en internetforbindelse. Penge kommer på et split sekund, og det er nærmest gratis.

Kryptovaluta forsøger blot at løse samme udfordring, som internettet løste for information. Nemlig det at gøre valuta globalt tilgængeligt på en smart og nem måde for alle.

Lavet af