Det er efterhånden mere end et halvt år siden jul, men i december sidste år var det ’Parisaftalens’ fem års fødselsdag – klimaaftalen der blev indgået mellem 195 lande, og som skal forhindre en temperaturstigning på over 1,5 grader.
I december 2009 under FN’s klimatopmøde i København mødtes verdens landes topledere for at diskutere fremskridt og løsninger på klimaforandringer. Det har de egentlig gjort hvert år siden 1995, men det år var skulle Danmark for første gang ’lægge land til’. Den daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, sagde dengang:
”Fremtidige generationer vil dømme os på vor evne til at omsætte det nuværende politiske momentum, så konferencen bliver et afgørende tidspunkt for forandring.”
Den forandring som Lars Løkke Rasmussen snakkede om, og som skulle starte på det såkaldte ”COP15” møde i 2009, var en fælles indsats mellem verdens lande for at reducere CO2-udslippet og på den måde forhindre klodens gennemsnitlige temperatur i at stige over 1,5 grader. Desværre viste det sig ikke at være så nemt.
”Det er for tidligt at tale om en fiasko,” udtalte Spaniens premierminister, José Luis Zapatero, under COP15.
Men det var netop ordet ’fiasko’, mange endte med at bruge om klimatopmødet. Ifølge dagbladet Information udtalte USA’s præsident Barack Obama følgende i nyhedsprogrammet PBS NewsHour:
”Videnskaben siger, at vi skal reducere udledningerne markant over de næste 40 år. Der er intet i Københavns-aftalen, der sikrer, at det sker.”
Spoler vi tiden frem til den 12. december i 2015, så skete der noget lidt andet på COP21, som det år fandt sted i Paris. Det sluttede med, at 195 lande underskrev en klimaaftale – nemlig Parisaftalen.
Kogt ned: Hvad består Parisaftalen af
Selvom landene havde tegnet deres krusedulle på Parisaftalen, så trådte den først i kraft den 4. november 2016 – en måned efter at 147 lande havde ratificeret den og dermed tilsluttet sig aftalen. Før den kunne træde i kraft, var det nemlig et krav, at 55 lande, der står for mindst 55 % af de globale emissioner, skulle have accepteret den og dermed forpligte sig til at overholde den. Aftalen består i alt af 29 artikler, der hver har flere underpunkter og bestemmelser. Følgende er en nedkogning af aftalen til fire hovedpunkter:
- Nummer et: For blandt andet at holde Jordens gennemsnitlige temperaturstigning godt under de 2 grader celcius – og helst under 1,5 grader – så skal verdens lande først og fremmest arbejde på at få deres CO2-udslip ned så hurtigt, som det kan lade sig gøre. I Danmark har man et mål om at reducere CO2-udslippet med 70 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 og at blive et klimaneutralt samfund senest 2050. Sidste år i november præsenterede regeringen en klimalov og den såkaldte ’hockeystavs-taktik’. Strategien har fået navnet, fordi man satser på, at vi tæt på 2030 har udviklet den teknologi, der kan få os det sidste stykke ad vejen. Derfor vil ’reduktionskurven’ skyde til vejrs dér og ligne lidt en hockeystav.
- Nummer to: De nye klimamål er ikke gratis for landene at indfri. Man vurderer at det kan komme til at koste omkring 681 milliarder kroner at finansiere dem. For at gøre aftalen mere spiselig overfor de lande, der ikke er lige så ressourcestærke økonomisk, som for eksempel Danmark, så skal de rigere lande hjælpe de lidt fattigere lande med at finansiere omstillingen til grøn energi.
- Nummer tre: En anden måde, Parisaftalen tager hensyn til ’vækstlandene’, er ved at sige, at hvor i-landene skal sørge for, at deres CO2-udledning topper så hurtigt som muligt, så får vækstlandene en længere deadline til at nå deres maksimale CO2-forbrug inden det falder.
- Nummer fire: Udover at FN-landene hvert femte år skal opdatere deres klimamål – der for øvrigt aldrig må nedjusteres, men kun opjusteres -, så skal i-landene også indberette deres klimatal hvert andet år. På den måde kan FN kontrollere, at landene arbejder aktivt på at nå klimamålene. Det er desuden et krav i klimaaftalen, at alle landene skal bruge netop dette samme system til at indberette deres CO2-udledning.
Vil Parisaftalen bremse klimaforandringerne?
Før Parisaftalen var det kun verdens rigeste lande, der var forpligtiget til at reducere deres CO2-udledning. At næsten alle verdens lande ved at underskrive og tilslutte sig Parisaftalen har sagt ja til det fælles mål om at holde sig på en middeltemperatur på kloden, der ikke stiger meget mere end 1,5 grader celsius, kan man vel godt kalde for en succes.
Stiger temperaturen mere end de 1,5 grader, så kan vi – ifølge FN’s klimapanel IPCC – forvente konsekvenser, som at havet vil stige som følge af, at verdens gletchere og is vil smelte. Smelter permafrosten, vil der tilmed blive frigivet metan til atmosfæren, og det kan få temperaturen til at stige yderligere, da metan holder endnu bedre på varmen end CO2.
Derfor er det ikke kun vigtigt, at landene har ambitioner og mål for at reducere deres CO2-udslip. De skal også gøre alvor ud af dem. Der er dog ingen straf til lande, der ikke overholder deres klimamål, så tiden vil vise om andre lande laver klimalove, og om Danmarks ’hockeystavs-taktik’ vil skabe resultater.
Tiden vil også vise, om verdens lande bliver ved med at være en del af den fælles indsats eller om lande vil begynde at melde sig ud af aftalen. Der er nemlig heller ingen straf for at melde sig ud. I 2017 meddelte USA’s daværende præsident, Donald Trump, at USA ville trække sig fra aftalen. Det skete formelt i 2019. Sidenhen har USA dog tiltrådt aftalen igen efter Joe Bidens tiltrædelse som præsident.
Parisaftalen dækker fra år 2020 – altså sidste år – og årene frem. Selvom Parisaftalen har modtaget kritik, så er den også bevis på, at klima er kommet på den verdenspolitiske dagsorden. Hvorvidt Danmark og de resterende lande i verden så kan løfte opgaven om at reducere i udledningen af drivhusgasser og standse temperaturstigningen, må blive et emne til en anden explainer. Næste gang landende skal mødes for at opdatere og opjustere deres planer for klimaet er i 2025.
- information.dk/indland/2010/01/ond-vilje-uduelighed-teknisk-uheld-cirklens-kvadratur
- berlingske.dk/nyheder/dagens-citater-fra-fns-klimatopmoede
- videnskab.dk/kultur-samfund/cop-21-endnu-et-klimatopmode-er-det-ikke-bare-en-snakkeklub
- dr.dkk/nyheder/udland/overblik-forstaa-hvad-paris-aftalen-gaar-ud-paa
- consilium.europa.eu/da/policies/climate-change/paris-agreement/
- dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-endte-danske-boern-i-fangelejre_242040
- dr.dk/nyheder/udland/usa-melder-sig-formelt-ud-af-paris-aftalen
- faktalink.dk/fns-klimamal-verdensmal/fns-klimamal-paris-aftalen-verdensmalene
- unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement/the-paris-agreement
- dn.dk/nyheder/derfor-skal-vi-holde-os-under-1-5-grader/