12. april 2021

Hvad gør p-pillen ved kroppen?

P-piller er det mest brugte præventionsmiddel i Danmark, men hvordan virker p-piller helt præcist? Hvad viser forskning omkring dens effekt på kvinder?

Opfundet i 1960’erne af Gregory Pincus (deraf P’et i p-piller), og i 1966 kom midlet til Danmark.

Tidligere museumsinspektør fra KØN – Gender Museum Denmark Merete Ipsen forklarer til Danmarkshistorien.dk:

”Førhen var kvinders seksualitet og graviditet nøje forbundet”

Hun fortæller, at mange kvinder undertrykte deres sexlyst, om så de var ugifte eller ej, for at undgå graviditet. Merete Ipsen forsætter:

”Der har været et voldsomt psykisk pres og udstødelsesmekanismer omkring kvinder, der fik børn uden for ægteskabet,”

Derfor blev p-pillen en naturlig del af 1960’ernes kvindefrigørelse. Endelig kunne kvinder bestemme over deres egne seksuelle lyster og ikke frygte at blive ufrivilligt gravid.

Pillens præventionseffekt på 99 procent har ikke ændret sig med årene, men det har bivirkningerne. Førhen var der mange kvinder med bivirkninger, såsom blodpropper. Det er der ikke i dag. Men hvorfor taler vi så stadig om mirakelmidlets risiko for blodpropper? Skulle et præventionsmiddel, som 25-30 procent af kvinder i den fødedygtige alder bruger, være så farligt?

Her kommer en overflyvning over p-pillen.

P-pillen i dybden

P-pillens funktion er at ændre kvindens naturlige cyklus. Cyklussen tager i gennemsnit 28 dage, hvor dag et er den første blødningsdag.

Kort resume af kvindens cyklus

Dag 6-14: Udvikling af ægget til ægløsning

Cyklussen begynder i æggestokken, der indeholder anlægget til æggene, som kvinder er født med. En produktion af forskellige hormoner begynder.

Ægget modner og udvikler sig, ved hjælp af en stigning af Follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) og østrogen. Når ægget er fuldt udviklet, begynder ægløsningen, og produktionen af de tre hormoner falder igen. Ægget transporteres hen til livmoderen.

Ved ægløsning er der også størst sandsynlighed for at blive gravid. Livmoderhalsens slimhinde er tyndest på det tidspunkt i cyklussen. Sædcellerene har lettere ved at trænge ind i den tynde slimhinde og videre til livmoderen.

Dag 15-28: Forberedelsen i livmoderen

Østrogen- og progesteronproduktionen stiger, hvilket gør livmodervæggen og slimhinden tykkere, så livmoderen er parat til at tage imod ægget.

Dag 1-5: Menstruation

Hvis ægget ikke er blevet befrugtet i livmoderen, begynder menstruationen. Produktionen af østrogen og progesteron i æggestokkene begynder at falde markant, og livmoderens slimhinde udskilles. Efter fem dage begynder det forfra igen.

Billede af Erol Hahmed – Unsplash

Hvad gør p-piller ved cyklus?

Der findes mange forskellige slags p-piller, men det de skal kunne er, at:

  1. Ægløsningen blokeres
  2. Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerene ikke kan trænge igennem
  3. Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

Det, som p-piller gør, er at ændre den naturlige cyklus, så sædcellerne ikke kan befrugte ægget. Det gør man med østrogen og det kunstigt fremstillede hormon gestagen.

Hvad er gestagen?

Gestagen er et kunstigt fremstillet hormon og minder om hormonet progesteron, der produceres efter ægløsning. Den slår kroppens hormoner ned og standser ægløsningen. Derudover fortynder gestagen også livmoderens væg, så hvis der sker en ægløsning, vil ægget ikke kunne sætte sig fast i livmoderen.

Gestagen inddeles i tre forskellige generationer, alt efter hvilken gestagentype p-pillerne indeholder. Anden generation, levonorgestrel og norgestimat er de mest populære former for gestagen.

Hvad indeholder p-piller?

P-piller er opdelt i monofasiske og flerfasiske præparater.

Monofasiske betyder, at pillernes hormonmængde er den samme i hver pille. Flerfasiske betyder, at hormonmængden varierer. P-piller indeholder hormonerne østrogen og gestagen. P-pillen kan alle tre ting, som er beskrevet i afsnittet ”hvad gør p-piller ved cyklus?”.

De flerfasiske har generelt en pakke med 28 p-piller. De har typisk en farve, som beskriver, hvad for en slags dosis, pillen indeholder. I de flerfasiske præparater vil pillerne mellem dag 22 og 28 i udgangspunktet ikke være aktive. Altså, der er ingen hormoner i pillerne. Pillerne er der, for at forbrugeren kan få en daglig rutine op og køre uden at holde pause.

I de monofasiske p-piller er der oftest 21 piller med ens dosis, og en anbefaling om at holde en pause på syv dage, for at undgå for mange hormoner i kroppen.Der er mange forskellige typer p-piller, men overordnet virker de sådan. Nogle vil opleve, at deres menstruation enten udebliver, kommer regelmæssigt eller som pletblødning. Det kommer både an på p-pillens variant, mærke og kvindens reaktion på p-pillen.

Billede af Elsa T – Unsplash

P-pillens bivirkninger

Medierne taler tit om blodpropperne, selvom de er meget sjældne. I en aldersgruppe af kvinder på 15-49 år, der bruger anden generations p-piller, er risikoen for en blodprop fire til seks tilfælde per 100.000 kvinder årligt. Hos samme aldersgruppe af kvinder, der ikke bruger p-piller, er der to til tre tilfælde om året.

Hormonerne fra pillerne giver kvinderne flere gener. Pillerne standser den naturlige cyklus, og mange vil opleve humørsvingninger. Ligesom man kender det fra puberteten, hvor kroppen også pumpes med hormoner. Det er også i puberteten, de fleste kvinder begynder på p-piller.

Hormonpåvirkningen fra p-piller kan få nogle kvinder til at føle rastløshed, koncentrations- og søvnproblemer samt tage på. Hvis det lyder bekendt, er det de samme symptomer, som kvinder oplever ved præmenstruelt syndrom. Bedre kendt som PMS.

Overlæge i gynækologi og obstetrik ved Rigshospitalet, Øjvind Lidegaard, fortæller til Weekendavisen om bivirkningerne ved p-pillen hos teenagere:

”Mange kvinder tåler p-piller ganske glimrende, men hvis man giver p-piller til en gruppe 16-årige, vil hver tiende ikke kunne holde dem ud på grund af voldsomme humørsvingninger. De vil typisk blive foreslået at prøve forskellige præparater, men vil til sidst holde op.”

Forskning og behandling med p-piller

Forskere undgår generelt kvinder på p-piller som forskningspersoner, fordi deres cortisol-niveau er for lavt. Cortisol er et såkaldt ”stresshormon”, som står for, hvor meget stress, man kan håndtere. Kvinder på p-piller har samme niveau som personer med kronisk stress.

Et lavt cortisol-niveau giver en større risiko for stress og depression.

Det er inden for de seneste par år, at forskere er begyndt at undersøge p-pillers effekt på hjernen. Selvom man har vidst længe, at hormoner påvirker hele kroppen, også hjernen.

Hos nogle kvinder kan p-pillen sænke risikoen for depression, og i andre tilfælde kan det gøre det komplet modsatte.

P-piller kan også hjælpe kvinder, som påvirkes kraftigt af deres cyklus. Lige nu undersøger forskere, om p-piller kan dæmpe generne for kvinder med meget slem PMS, som kan udvikle sig til depression. I fremtiden kan den rette dosis måske endda forebygge depression hos kvinder.

Lavet af