I foråret 2021 afgjorde USA’s præsident, Joe Biden, at de amerikanske tropper skulle ud af Afghanistan inden 11. september 2021. Denne dato er symbolsk, da det var 20 året efter terrorangrebet mod Twin Towers i New York og Pentagon i Washington. I 2020 begyndte fredsforhandlinger mellem USA, Afghanistan og Taliban, der skulle gøre en ende på den lange krig.
I foråret og sommeren 2021 begyndte tilbagetrækningen af de amerikanske tropper, hvor USA håbede, at annonceringen om fuld tilbagetrækning kunne være begyndelsen på slutningen af den lange Afghanistan-krig, men i stedet for lykkedes det Taliban at tage kontrol over mange afghanske provinser og give dem fornyet tro på sine ambitioner.
Den 15. august 2021 indtog Taliban den afghanske hovedstad, Kabul, og den demokratisk valgte præsident, Ashraf Ghani, flygtede til nabolandet Tadsjikistan. Samtidigt begyndte næsten alle landets ambassader en evakuering af journalister, tolke der havde arbejdet for udenlandske styrker, personale m.m.
Talibans historie
Det er ikke første gang, at Taliban har overtaget magten i Afghanistan. Taliban, som er en politisk og fundamentalistisk islamistisk bevægelse, opstod som en studenterbevægelse blandt afghanske flygtninge i Pakistan som svar på det kaos, der herskede. Siden 1996 frem til 2001 sad de på magten i Afghanistan, hvor de indførte et religiøst diktatur. Skoler og uddannelsesinstitutioner blev lukket, kvinder fik forbud mod at arbejde, uddanne sig og bevæge sig uden for hjemmet uden en mandlig ledsager. Musik, internet og tv blev forbudt, kvinder fik krav på at bære burka, og mændene fik påbud om at lade skægget gro. Et religiøst politi opstod, som fik til opgave at håndhæve reglerne, og sharia-love blev udbredt over alt. Stening, henrettelse og afhugning af lemmer blev indført som straffe for utroskab, mord og økonomisk kriminalitet, mens religiøse mindretal blev forfulgt.
Den udløsende årsag
Efter Taliban overtog regeringsmagten i 1996, tillod de terrororganisation al-Qaida at etablere sin hovedbase i Afghanistan. På daværende tidspunkt blev al-Qaida ledet af Osama Bin Laden, som rekrutterede tidligere Mujahedin-soldater (islamiske krigere, som forsvarede deres land fra Sovjetunionen, som invaderede Afghanistan i 1979 og kæmpede en blodig krig der varede i et årti)
til sin terrororganisation.
Al-Qaida forsøgte at begå terrorangreb mod USA i de følgende år og hævdede at stå bag 11. september-angrebet i 2001.
Efter terrorangrebet krævede USA at få Osama Bin Laden udleveret fra Afghanistan, men uden held. USA truede samtidigt den afghanske Taliban-regering med at bruge militære midler.
Den 7. oktober 2001 indledte USA luftbombardementer mod Afghanistan og efter ni ugers krig, lykkedes det USA og dets allierede at fjerne terrorgruppen Taliban, der samarbejdede med al-Queda. Man ledte nu efter al-Quedas leder, Osama Bin Laden, samtidigt med at man indsatte en midlertidig overgangsregering under ledelse af den moderate Hamid Karzai.
USA mente, det var i orden, ifølge folkerettens princip, at man som borger i USA må udøve selvforsvar. Flere lande gav udtryk for, at USA havde ret til at invadere Afghanistan som følge af terrorangrebet 11. september.
Krigen i Afghanistan begynder
Det var terrorangrebet mod USA, og at al-Qaida-ledelsen befandt sig i Afghanistan, som var den udløsende årsag til Afghanistan-konflikten, som vi kendte den ind til 30. august 2021 (hvor den sidste amerikanske soldat forlod Afghanistan) med vestlige militærstyrker på den ene side og Taliban på den anden.
Taliban vil ikke forsvinde
Til trods for Taliban-regimets fald var krigen ikke over. Efter at have undgået fuldstændigt nederlag i den første fase af krigen, grupperede det tilbageværende Taliban sig. Fra grænseområderne i Pakistan genoptog de i 2005 en omfattende guerillakrig mod den afghanske regering og de internationale styrker, som støttede den. Kampene steg i antal fra år til år, og i løbet af 2007-2008 havde Taleban genvundet meget af kontrollen over the sydlige og østlige Afghanistan.
Hvordan kan afghanerne bare lade det stå til?
Centralmagten i Kabul har repræsenteret en mulig trussel mod lokale gruppers magtposition i byen. Derfor har mange afghanere haft interesse i at støtte oprørsgrupper som Taliban, til trods for at de langt fra er enige eller sympatiserer med dem. Afghanerne frygter Taliban og igennem de sidste 20 år, har blandt andet danske- og amerikanske soldater forsøgt at hjælpe afghanerne. Men mangel på viden om de lokale magtforhold kombineret med en mangel på en fastlagt strategi og kommandostruktur, har gjort det vanskeligt for de internationale styrker at skabe fred.
Hvad så nu?
Taliban-styret er efter 20 års pause genindført i Afghanistan. Taliban overtog magten den 15. august 2021, hvor de efterfølgende meddelte, at samtlige udenlandske styrker skulle forlade landet, inden de ville begynde at omrokere i regeringsførelsen. Den 7. september kom Taliban med deres nyeste udspil til en regering. Den består af Hassan Akhund, som er blevet premierminister og Mullah Abdul Ghani Baradar, der er medstifter af Taliban, som fungerende vicepremierminister. Sarajuddin Haqqani er udnævnt til fungerende indenrigsminister, og Mullah Yaqoob er udnævnt til fungerende forsvarsminister. Haqqani er leder af Haqqani-netværket, som ifølge USA er en terrorgruppe med tilknytning til Taliban og al-Qaeda, mens de tre andre er en del af Taliban.
Haqqani er efterlyst af FBI, som har udlovet en dusør på fem millioner dollars – 31,35 millioner kroner – for hans tilfangetagelse.
Afghanistan på længere sigt
Nu har Taliban taget staten, og vi må se, hvordan de andre etniske grupper – persere, turkmenere, usbekere, tajikere, der gennem tiden har været i krig med talibanerne forholder sig. Lige nu har de overgivet sig, da de ikke kan se andre alternativer, men hvis talibanerne går tilbage til deres gamle måde at føre regering på, så kommer der borgerkrig.
På den lange vil vi muligvis se et pakistansk domineret Afghanistan, der vil have begrænset indflydelse i visse dele af Afghanistan, hvor lokale grupperinger vil være uenige i retningen, men ikke vil kunne mobilisere modstand nok til en stærk borgerkrig.
Afghanistan vil højst sandsynligt ikke udvikle sig specielt. Moderniseringen, der er sket i Afghanistan gennem de seneste 20 år, kan muligvis være med til at mildne Talibans styre, så de ikke vil være så brutale som tidligere. Men der er ikke nogen moderniseringsmotor længere, og meget vil gå i stå.
Det vil en række andre lande også gøre deres til. Nabolandet Pakistan har aldrig set Afghanistan som et selvstændigt land, men snarere som en forlængelse af den pakistanske interessesfære. Derfor har pakistanerne ingen interesse i, at der sker en masse udvikling mod en stærk, uafhængig og suveræn afghansk stat, som kunne risikere at ville indgå partnerskab med Indien og dermed i virkeligheden omringe Pakistan. Det ville være et skrækscenarie for Pakistan, og de vil derfor arbejde på at stabilisere Afghanistan på en konservativ, talibansk måde.
