25. marts 2021

Hvad sker der med Britney Spears?

Rhys Adams, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons
Britney Spears har levet popdrømmen, men efter et par psykiske hændelser, mistede hun kontrollen over sit eget liv. Den kæmper hun nu for at få tilbage. Hun står dog ikke alene i kampen.

En tidlig start

Britney Spears blev tidligt fanget i det store hollywood hjul. Hun startede med en audition til The Mickey Mouse Club. Et børneprogram, hvor der var sketches, sang og kendte gæster. Britney var kun otte år, da hun gik til audition, men fik afslag, da hun var for ung. Producerne lagde dog mærke til hendes talent og sagde til hende, at hun skulle fortsætte på underholdningsbranchens spor.

Derfor valgte Britneys mor, Lynne Spears, at flytte Britney og sig selv til New York. Lynne skrev Britney op til alle de auditions, som hun kunne. Udover de mange auditions, så startede Britney på Professional Performing Arts School I Manhattan. 

Efter flere reklamer og et teaterstykke kom chancen for at blive en del af Mickey Mouse Club i en alder af 11. Det var startskuddet på karrieren for Britney Spears. Hun var dog ikke den eneste fremtidig stjerne, som var en del af castet. Christina Aguilera, Ryan Gosling, Keri Russel og Britneys fremtidige kæreste Justin Timberlake var også en del af showet. 

For meget på en gang

Efter Mickey Mouse Club sluttede i 1993, skrev Britney under på en en kontrakt med pladeselskabet Jive Records. I en alder af 15 var hun allerede i gang med at producere musik. Singlen “Baby One More Time” blev et kæmpehit og satte for alvor karrieren i gang. 

Succesen kom selvfølgelig også med hollywood pressen, og Britney Spears fik plads på flere forsider. Presset som ung celebrity blev kun forværret, da hun i 2002 slog op med Justin Timberlake. Bruddet tog hårdt på Britney Spears, og rygter om utroskab fra Britneys side fyldte forsiderne. 

Sideløbene med flere albums og hit-singler opstod der flere problemer i Britney Spears personlige liv. Et 55 timer langt ægteskab til en barndomsven i Las Vegas og derefter et ægteskab til den tidligere danser for NSYNC Kevin Federline. Sammen med Kevin Federline fik Britney Spears 2 børn. Det skabte forsider om Britney Spears evner til at være mor. Ægteskabet med Kevin Federline var problemfyldt og endte med en skillsmisse i 2007. Her mistede hun forældremyndigheden til børnene, og det var endnu et bump på stjernens vej.  

Fester og natteliv blev derefter en del af hverdagen, og det endte med, at Britney Spears tjekkede sig selv ind på et rehabiliteringscenter, som hun forlod en dag efter. Lige efter at have tjekket ud, valgte Britney Spears at barberer sig helt skaldet. Det førte til en hel del mere presseomtale, og det samme gjorde de gentagne indtjekninger på rehabiliteringscentre det samme år. 

Conservatorship

I 2008 fik problemerne for alvor konsekvenser. Britney blev sat i en psykiatrisk afdeling på University of California Los Angeles. Efter denne episode blev hendes far, Jamie Spears, og hendes daværende advokat, Andrew Wallet, tildelt et conservatorship.

Et “Conservatorship” bliver givet til en person, som skal tage beslutninger for en, der ikke selv er i stand til det. Det er lig med et værgemål.  

Da retten tildelte Jamie Spears og Andrew Wallet værgemålet, så var det en permanent tildeling. Derfor har Britney Spears ikke kontrolleret sine økonomiske beslutninger eller haft særlig stor indflydelse på sin karriere siden 2008. 

Under en statusafhøring om hendes værgemål i februar 2019, ønskede Britney Spears, at det skulle stoppe. Retten mente dog, at det ikke var muligt med Britneys sindstilstand. I marts 2019 valgte hendes advokat at træde tilbage fra værgemålet, og derfor stod Jamie Spears alene som værge for Britney.

Flere forlængelser og delt ansvar

I september samme år ønskede Jamie Spears også at træde tilbage fra hans værgemål midlertidigt. Det ønskede han da han oplevede problemer med helbredet. Retten gav kun lov til, at Jamie Spears kunne træde væk fra Britneys Spears’ personlige liv, men ikke hendes økonomi. Jodi Montgomery, som tog sig af stjernens helbred, blev derfor tildelt ansvaret for hendes personlige liv. 

Det midlertidige værgemål, som blev tildelt til Jodi Montgomery, blev i 2020 forlænget til april, eller indtil Jamie Spears selv kunne varetage ansvaret igen. Da april kom var der endnu en afhøring og en endnu en forlængelse til august. Til afhøringen i august fortalte Britney Spears, at hun ønskede Jodi Montgomery som den permenante værge, i stedet for hendes far. Retten valgte igen at forlænge det midlertidige værgemål indtil Februar 2021. I november blev firmaet Bessemer Trust, som administrerer Britneys indtjeningeren, en del af værgemålet over hendes formue på 60 millioner.  Ved enden af 2020 var der endnu en afhøring, hvor Britneys mor, Lynne Spears, og Britneys nuværende advokat, Samuel D. Ingham III, valgte at udskyde forhandlingerne til 2021. Derfor valgte retten at forlænge værgemålet til september 2021. 

#FREEBRITNEY

I 2009 blev freebritney.net oprettet. En kampagneside, som ønskede at Britney skulle være fri for hendes værgemål. Siden oprettelsen har hjemmesiden samlet informationer om alt fra retsager, afhøringer og Britneys egne udtalelser. 

Kampagnen tog igen fart, efter at Britney Spears tjekkede sig selv ind på en psykiatrisk afdeling i forbindelse med hendes fars sygdom i juli 2019. 

Den 5. februar udgav New York Times “Framing Britney Spears.” En dokumentar, som fokuserer på Britneys liv, og hvor meget kontrol hendes far har over hende. Efter udgivelsen trendede Freebritney over hele verdenen. Både celebrities og fans gik til tasterne med #FREEBRITNEY på diverse sociale medier. Timberlake, Kacey Musgraves, Sarah Jessica Parker, Bette Midler og mange andre har bekendt deres ønske om Britney Spears’ frihed. Lynne Spears har selv taget del i bevægelsen, i håbet på at hendes datter kan blive fri. 

Frihed og fremtid 

Kampen for friheden fortsætter for Britney Spears. Hun ønsker stadig at hendes far bliver fjernet fra værgemålet. Sagen er nu endt i en skifteret, som normalt behandler værgemål for ældre mennesker. Her skal værgerne Jodi Montgomery, James Spears og Bessemer Trust ansøge om værgemål hvert år. 

Britney ønsker på nuværende tidspunkt, at værgemålet bliver ændret, men ikke at det bliver fjernet.