15. maj 2021

Hvad sker der med de danske børn i Syrien?

Syrian refugee, Ahmad teaches a religion class children in the Ketermaya refugee camp af World Bank Photo Collection is licensed under CC BY-NC-ND 2.0
Der sidder 19 danske børn i to syriske fangelejre. Danmark har et juridisk ansvar overfor alle børnene, som en bred del af Folketinget ønsker at hjælpe. Men det er ikke så enkelt, da der er flere aspekter i sagen. Få i denne artikel et overblik over, hvad sagen om de danske børn i Syrien handler om.

Hvordan er danskere endt i syriske fangelejre?

Med udsigt til at blive en del af et muslimsk kalifat i Mellemøsten, valgte 6 kvinder at flytte til Syrien sammen med deres familier. Det gjorde de i løbet af årene, hvor Islamisk Stat blev mere og mere magtfulde.  

Islamisk Stat slog for alvor igennem i 2014, hvor de erobrede store områder i Syrien og Irak, som de styrede med hård hånd. Men Vesten og det internationale samarbejde gik til kamp mod terrororganisationen, som også udgjorde en trussel i Vesten med gentagende terrorangreb. Da Islamisk Stat for alvor bliver slået tilbage i 2019, hvor Syriens Demokratiske Styrker udråber, at Islamisk Stat er territorielt besejret, efterlader det mange mennesker i uvished og giver dem en ny skæbne; nemlig de mange mennesker, der tidligere var en del af kalifatet, som nu ikke havde et sted at bosætte sig.

Krigen i Syrien sender enorme grupper af mennesker på flugt og væk fra deres hjem. Mange mennesker ender i de to lejre al-Hol og al-Roj, blandt andet de 19 danske børn og deres mødre. De to lejre ligger i det nordøstlige Syrien, som er kontrolleret af kurderne.

Hvem er danskerne i Syrien?

Udenrigsministeriet ved, at der lige nu sidder seks mødre med tilhørende 19 børn i de to fangelejre. Dem kan man dele op i to grupper.

En gruppe er kategoriseret ved, at mødrene har dansk statsborgerskab – der er tre mødre.
Den anden gruppes kendetegn er, at mødrene tidligere har haft dansk statsborgerskab – der er også tre mødre. De tre kvinder, som tidligere har haft dansk statsborgerskab, har alle fået frataget sit danske statsborgerskab.

En gruppe på tre mødre, hvor mødrene er danske, altså de har dansk statsborgerskab. Og en anden gruppe på tre mødre, hvor mødrene tidligere har haft dansk statsborgerskab, samt har de et andet statsborgerskab. De tre mødre der tidligere har haft dobbelt statsborgerskab har alle fået frataget deres danske statsborgerskab, så de er teknisk set ikke længere danske. Men deres børn har Danmark stadig et juridisk ansvar overfor, da de blev født mens deres mødre havde dansk statsborgerskab.

Vi starter med den første gruppe på tre kvinder, der har dansk statsborgerskab. I al-Roj lejren sidder en kvinde på 31 år som har to børn, samt en anden kvinde på 33 år som har fem børn. En tredje kvinde på 37 år sidder i al-Hol lejren og har syv børn.

I den anden gruppe sidder tre kvinder, der ikke længere er danske statsborgere, men har danske børn. En kvinde på 26 år sidder i al-Hol lejren og har to børn. I al-Roj lejren sidder en kvinde på 32 år som har to børn, samt en kvinde på 26 år som har ét barn.

Børnene er mellem ét og 14 år gamle.

Hvordan er situationen i lejrene?

De to lejre, hvor børnene befinder sig er farlige steder, hvor kriminaliteten er høj, og basale sundhedsnødvendigheder, som medicin, rent vand og mad, er mangelvarer. Der er dog forskel på de to lejre. Al-Hol lejren er langt farligere end al-Roj lejren. Begge lejre styres af Syriske Demokratiske Styrker (SDF), som er ledet af kurderne i det nordøstlige Syrien.

Det er i al-Hol lejren, at Islamisk Stat har størst aktivitet, blandt andet fordi der bor flest IS-sympatisører der. Alene i 2021 har der være 42 drab i lejren, som Syriske Demokratiske Styrker mener, at Islamisk Stat står bag. Samtidig menes det, at der i al-Hol lejren stadig er mange, der støtter Islamisk Stat, samt prøver Islamisk Stat at hverve folk fra lejren til terrororganisationen.   

Det er en anden sag i al-Roj lejren, som menes at være langt mindre farlig. Her er der hverken dokumenteret våben eller drab i 2021. Der er samtidig et større fokus på, at beboerne sikres et normalt liv uden tilknytning til Islamisk Stat. 

Derfor udgør en dagligdag i lejrene også en risiko for radikalisering. Det vil sige, at børnene kan ende sammen med mennesker, der stadig er en del af Islamisk Stat. På den måde frygtes det, at børnene på et tidspunkt i fremtiden tilslutter sig grupperinger som Islamisk Stat. PET mener ikke på nuværende tidspunkt, at børnene udgør en sikkerhedsrisiko, men at jo ældre de bliver, jo større er chancen for radikalisering. Dette er også et argument for at bringe børnene til Danmark.

Hvad gøres der politisk?

Sagen om de syriske børn har udviklet sig til en af de største sager på den politiske scene i Danmark i 2021. I og med, at sagen omhandler Islamisk Stat og en mulig tilbagevenden for tidligere IS-sympatisører, er det en sag, der splitter vandene. Ligeledes har mediedækningen af sagen været enorm, hvilket også har sat gang i den demokratiske debat. Her kan politikere virkelig profilere sig selv, og derfor er sagen så omdiskuteret.

Der har fra politisk side været bred enighed om, at man skulle hjælpe børnene, ved at få dem tilbage til Danmark. Dog er der ikke et politisk flertal for, at mødrene skal med. Derfor ønsker man at splitte børn og mødre ad. Det er dog ikke så enkelt bare at splitte børn fra deres mødre. Det er nemlig problematisk på flere niveauer.

Etik, kurderne og det juridiske

For det første er der det etiske aspekt i at splitte et barn fra sine forældre. I så fald skal forældrene, i dette tilfælde mødrene, acceptere dette, hvilket bliver problematisk. Det bliver derfor en etisk overvejelse, om man vil fremlægge dette forslag for mødrene. Tilmed har flere af mødrene udtalt i medier, at de ikke ønsker at sende børnene til Danmark uden selv at komme med.

Et andet problem er kurdernes holdning til sagen. Det er som sagt det kurdiske selvstyre, som står for den daglige drift og styrelsen af lejrene, og de vil ikke lade børnene komme hjem uden deres mødre. De afviser at skulle skille børnene fra deres mødre, da det ikke kan lade sig gøre rent lovgivningsmæssigt. På den anden side presser kurderne på for, at Danmark og andre lande henter deres statsborgere hjem, da de er bange for, hvordan situationen udvikler sig fremadrettet.

Et tredje problem er rent juridisk – må man skille børnene fra deres mødre? Regeringen og Folketinget har undersøgt sagen, hvor de har forhørt sig hos flere jurister og eksperter om muligheden for at hente børnene hjem uden forældre. Dette kommer dog næppe til at ske, hvis det står til netop juristerne, som ikke mener det juridisk kan lade sig gøre at skille barn og forældre.

Det politiske taskforce

Der har derfor været store politiske drøftelser, om hvordan sagen skulle håndteres, og hvad man praktisk set skulle gøre med børnene.

Den 30. marts besluttede et politisk flertal bestående af; Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance at oprette et såkaldt taskforce.

Dette taskforce skulle undersøge muligheden for at bringe de 19 børn hjem uden deres mødre. Taskforcet skal den 15. maj 2021 have undersøgt muligheden og komme med en konklusion. Det kan dog virke som spildt arbejde, da både jurister, eksperter og kurderne selv afviser muligheden for at splitte barn og forældre.

Lavet af