12. april 2021

Danmark

Hvad skete der under ungdomsoprøret i Danmark?

Leena A. Krohn, CC BY-SA 3.0, Via Wikimedia Commons
Ungdomsoprøret var en global bevægelse, hvor unge gik til oprør mod autoriteter, konservative normer og eliten. Dette ungdomsoprør fandt sted op igennem 1960’erne og starten af 1970’erne. Denne artikel vil fokusere på ungdomsoprøret i Danmark, hvor udvalgte centrale begivenheder og emner beskrives.

Bevægelsen varede over flere år, og det er derfor svært at angive præcise datoer for, hvornår det startede og sluttede. Dog ser man starten af 1960’erne som årene, hvor ungdomsoprøret for alvor begyndte. Dette var især med demonstrationer mod atomvåben og atomkraft. I frygt for en 3. verdenskrig, samt uvisheden under Den Kolde Krig, steg modstanden for atomvåben i disse år.

Vietnamkrigen varede næsten 20 år, hvilket gjorde krigen til et stort emne under ungdomsoprøret, både globalt set, men også i Danmark. Her voksede modstanden mod Vietnamkrigen også. De unge satte værdier som kærlighed, fred, aktivisme og retfærdighed i fokus. Derfor blev Vietnamkrigen også mødt med mange demonstrationer og protester. Mange unge så også modstanden mod netop Vietnamkrigen som en mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor man kunne kæmpe for sine værdier sammen med andre unge.

Til kamp mod det elitære Københavns Universitet

I takt med at samfundet blev rigere, så fik flere unge også muligheden for at tage en universitetsuddannelse. Derfor steg antallet af universitetsstuderende markant i årene, hvor ungdomsoprøret fandt sted. Med flere studerende, der nu også kom fra lavere samfundslag, begyndte de studerende nu at kræve mere medbestemmelse og retfærdighed, som resulterede i et opgør mod den elitære del af universitetet. 

Original plantegning for Københavns Universitet ved Fruen Plads af Peder Malling

Det gav anledning til en række demonstrationer og optrin omkring Københavns Universitet. Natten til den 21. marts 1968 skrev studerende følgende på Københavns Universitets mure:

”Bryd professorvældet” og ”Medbestemmelse nu”.

Den 19 april 1968 besatte psykologistuderende Psykologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor de krævede, at studienævnene skulle bestå af 50% studerende og 50% lærere. På den måde gav man udtryk for det store ønske om medbestemmelse. Fem dage senere fik de studerende dette krav opfyldt.  

Til årsfesten den 21. november i 1968 indtog Finn Ejnar Madsen, som var psykologistuderende på daværende tidspunkt, talerstolen, som han stjal fra rektoren. Her fik han 3 minutters taletid. Dem brugte han til at kritisere universitetets normer, værdier og elitære overklasse. Han sagde blandt andet følgende:

”Hvorfor må studenterne ikke tale til årsfesten på deres eget universitet?”

”Hvorfor er der til denne årsfest kun inviteret folk fra samfundets højeste klasser?”

”Det er fordi, det i øjeblikket er denne overklasse, der bestemmer alt på universitet.”

Resultatet af oprørerne og de forskellige optrin var mere medbestemmelse og en ny kultur i det danske uddannelsessystem, hvor man gjorde op med det elitære.  

John Hill, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons

Nye politiske bevægelser

Som tidligere nævnt gik ungdommen til oprør mod det nuværende samfund, dets autoriteter og normer. Dette gjaldt også politisk og økonomisk. Her ville man gøre op med det elitære, konservative og kapitalistiske samfund. Dette resulterede i nye mere venstreorienterede politiske bevægelser, demonstrationer og partier.

Efter 2. verdenskrig gik vesten en tid i møde med høj vækst. Over mange år steg velstanden markant. Denne vækst var et resultat af kapitalismen og dens frie markedskræfter, som virkelig kunne folde sig ud i disse år. Men med velstanden og den vækstende økonomi kom også kravet om en bredere omfordeling af disse penge. Danmarks nye økonomiske situation skulle komme hele samfundet til gode, ikke blot eliten og de høje samfundslag.

Det blev starten på nye politiske bevægelser. Endnu en kamp og igen et initiativ taget af ungdommen i Danmark. Til kamp mod kapitalismen. Disse nye bevægelser havde et markant større fokus på at omfordele pengene igennem staten. Flertallet skulle kunne få gavn af den høje vækst. Sagt på en anden måde, den danske velfærdsstat skulle fødes.

Som kulmination på de nye bevægelser, samt splid i Socialistisk Folkeparti (SF), blev Venstresocialisterne (VS) oprettet i 1967. Det nye parti, hvis ideologi var marxistisk, ville gå til kamp mod kapitalismen. Partiet kom lige netop i Folketinget i 1968 med de adgangsgivende 2% af stemmerne.

Udover nye partier, så engagerede mange unge sig. Nye foreninger og bevægelser blev oprettet. Især emner som miljø og klima, kvinderettigheder, seksuel frigørelse og faglig medbestemmelse på uddannelsesområdet var noget, de unge kæmpede for i årene under ungdomsoprøret.

News Oresund, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

Slumstormerne og Christianias fødsel

Der var stor efterspørgsel på boliger til unge, men mange kunne ikke finde en bolig. Dog stod mange bygninger, som var i dårlig stand, tomme. Flere af disse bygninger overtog de unge i årene under ungdomsoprøret. I februar 1963 overtager de første unge et faldefærdigt hus i København. Dette blev første af mange husbesættelser, og de unge bag får navnet slumstormerne. Disse bosættelser var ulovlige, men i 1971 indførte Folketinget en ”slumstormerparagraf”, som gjorde det lovligt at bo i husene indtil de skulle rives ned.

Disse bosættelser fører også til bosættelsen af den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn. Dette bliver starten på det, der i dag er Christiania. Overtagelsen var ulovlig, men i 1972 indgik Regeringen og Christiania en aftale om at bevare området, samt gøre Christiania til et socialt eksperiment. I dag er Christiania en unik og central del af København.

Eftermæle

Når man kigger tilbage på ungdomsoprøret, er der mange måder at se det på. Nogle vil se tilbage på det og fremhæve de unge som kæmpede for deres rettigheder. Hvordan eliten og autoriteterne blev udfordret, og hvordan retfærdigheden kom frem. Hvordan unge aktivt gik ud og sagde deres mening, dannede foreninger og var modige. Hvordan, at samfundet favnede bredere og begyndte at se de svageste.

Nogle vil også kigge tilbage med et andet syn, som er mere kritisk, og se andre sider af ungdomsoprøret. Hvordan de unge flirtede med kommunistiske holdninger. Hvordan bygningerne blev ulovligt bosat, og autoriteter blev ignoreret og gået imod. Hvordan euforiserende stoffer fyldte meget hos unge i den periode.

Lavet af

Redaktionens anbefalinger indenfor Danmark