10. august 2021

Hvem er Les Colleuses og hvad er systemvold?

Frankrig er et af de lande, der topper de europæiske statistikker, når det kommer til vold mod kvinder og kvindedrab, og mange kvinder føler sig godt og grundig svigtet af systemet. Find ud af, hvem de franske klisterdamer er, og hvordan de kæmper for bedre retsvilkår for kvinder.

I september 2019 cementerede indenrigsministeren, Gérard Collombeat, at voldssager mod kvinder var steget med 22 procent i 2018. Statistikker viser, at der hvert år er 93.000 franske kvinder, som bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Og hvis man tager de 93.000 voldtægter og voldtægtsforsøg, så er det kun én procent af gerningsmændene, som bliver dømt.

Det vil altså sige, at 99 procent af voldtægtsmændene frit kan spankulere rundt og begå nye overgreb. Samtidig bliver omkring 200.000 franske kvinder udsat for vold i hjemmet, hvilket kun er blevet et større problem under coronapandemiens nedlukninger. Den alarmerende udvikling har fået en stor håndfuld franske kvinder til at støbe en ny bevægelse, som ikke længere vil falde i ét med tapetet, men derimod tage bladet fra munden. De vil nemlig øge folks bevidsthed om kampen mod vold mod kvinder. 

Hvem er Les Colleuses?

Forestil dig: Mørket har for længst lagt sig i de parisiske gader. I nattens mulm og mørke strømmer et dusin af kvinder fra forskellige retninger og samles i det 17. arrondissement med muleposer, plastikspande med pulviseret lim og stakkevis af papirer. Side om side strejfer de rundt i byen og polstrer provokerende slogans og sort-hvide slagord op på offentlige mure og vægge. Kvinderne går under navnet “Les Colleuses”, der kommer af udsagnsordet ‘colle’, som kan oversættes på dansk til ‘klistre’.

De er altså kendt som ‘klistredamerne’, da de i bogstavligste forstand klistrer budskaber op rundt i de franske gader. Klistrerdamerne har siden 2019 prydet de franske byer med slaglinjer, der ofte er skarpe og ofte bevidst provokerende. Formålet er at gøre opmærksom på den udbredte vold, der er mod kvinder i Frankrig, og ikke mindst kritisere det system, der svigter kvinderne. De er godt klar over, at det ikke kan revolutionere politik, men de håber blandt andet at kunne sensibilisere en person og dermed have gjort en forskel i et forstokket system. Deres kamp er for dem ikke kun ren protest, men også en kollektiv solidaritet. 

En europæisk klistret feminisme

Les Colleuses kan altså ses som en feministisk bevægelse og kollektiv, der med deres påklistrede slogans i de franske gader illuminere systemvolden i Frankrig og forsøger at udfordre samfundet om den eksisterende kvindevold. Bevægelsen blev startet af den radikale feminist Marguerite Stern i Marseille i august 2019, og sidenhen har bevægelsen slået rødder i mere end 100 franske byer og i lande som Tyskland, Belgien, Storbritannien, Polen og mange flere. Bevægelsen udsprang sig af/fra en anden feministisk aktivistgruppe ved navn “Femen”, som også var kendt i lande såsom Rusland.

Marguerite Stern begyndte at klistre plakater, der fordømte vold mod kvinder, op i Marseille, og flyttede så senere til den franske hovedstad, Paris, hvor hun oprettede det feministiske kollektiv. For at blive en såkaldt ‘colleuse’, er der ingen specifikke krav – man skal blot have troen på, at vold mod kvinder skal stoppes. Kvinderne er i alle aldre og fra forskellige sociale lag, og sammen har de det kollektive ønske om at kaste lys over patriarkatets dominans.

Retsystemet svigter

Les Colleuses prøver ikke bare at fremprovokere politisk handling, men også at konfrontere retssystemet, som netop udøver massiv systemvold. Systemvold er et udtryk der bruges, når systemet beder om beviser, der ikke findes, og som man ikke kan levere. 

Det franske retsvæsen har en tendens til at betvivle kvindens anklage og udsagn, og ofte går den anklagede mand fri i voldtægtsager eller voldssager mod kvinder. Særligt i voldtægtssager er det ord mod ord, og den skyldige har altid tvivlen på sin side.

Systemet er ikke gearet til at lade kvinderne komme tvivlen til gode, men efter den virale MeToo-bølge er der blevet pustet liv i gløderne igen. 

En debat, der deler vandene

Selvom bevægelsen har fået folkelig opbakning og har forgrenet sig til andre dele af verdenen, så er mange af kvinderne nød til at gå under jorden. For mange franskmænd er indigneret/fortørnet over bevægelsens rammende og ufiltrerede budskaber.

De føler sig angrebet på deres identitet, og særlig mændene føler sig trængt op i en krog. Det har medført, at le colleuse bliver truet og overdænget af fornærmelser. Der har endda været deciderede angreb mod bevægelsens medlemmere, bl.a. forsøgte en bil at påkøre en colleuse, der var ved at klistre slagord op. 

Derudover er der også en stor generationskløft, hvor især ældre franske skuespillerinder er gået til modangreb under MeToo-bølgen i Frankrig. Sammen lavede de et fælles manifest og fik det i avisen. De mente nemlig, at det ikke måtte gå for vidt, da man stadig skulle have plads til at flirte på gaderne. Man kan altså sige, at der er vidt forskellige opfattelser af, hvad sexisme er og hvad flirt er. 

Hvad er status nu? 

For nylig undersøgte NousToutes, som er et feministisk kollektiv, 100.000 kvinder i heteroseksuelle forhold og opdagede, at otte ud af ti sagde, at de havde lidt fysisk eller psykisk vold under sex og mere end halvdelen sagde, at de var blevet tvunget til sex mindst en gang.

Tre fjerdedele af dem, der svarede, var under 35 og næsten halvdelen under 25. Og tilbage i 2014 kunne en undersøgelse foretaget af EU’s agentur placere Frankrig på samme niveau som Storbritannien, hvor 44 procent af de kvindelige respondenter sagde, at de havde lidt fysisk eller seksuel vold. Frankrig placerer sig altså øverst i mange af de europæiske statistikker, når det kommer til vold mod kvinder. Men selvom statistikkerne viser en klar ulighed, så forholder staten sig delvis passiv.

Den nuværende franske regering gik til valg på at dæmme op for sexisme og vold mod kvinder, og det har sågar også været regeringens hovedsager i de fire år, de har siddet på posten. Men reelt set er det kun blevet til nye telefonlinjer, man kan ringe til, hvis man har været udsat for vold, eller oplysende kampagner.

Andre lande såsom Finland, som ofte hyldes som et land, hvor lighed er beskyttet, har også en høj moderate på kvinder. Det vil sige, at værdier, der udtrykkes i det offentlige rum, ikke altid matcher det private liv. Man kan altså sige, at det ikke kun er statens ansvar, men også nogle strukturelle og individuelle forandringer, som Frankrig skal i gennem for at komme problemet til livs. 

Lige nu er der blevet søsat en EU-dækkende undersøgelse af kønsbaseret vold og resultaterne forventes at blive fremlagt i 2023.

Hvis man tager et kig på Les Colleuses-bevægelsen i dag har grundlæggeren af bevægelsen, Marguerite Stern, forladt kollektivet efter adskillige dødstrusler. I dag har bevægelsen udvidet deres budskaber så de i dag protestere over en bred vifte af emner, herunder vold mod mindretal og kvinder, mod racisme, homofobi, transfobi og migranter. 

Lavet af