Frankrig er et af de lande, der topper de europæiske statistikker, når det kommer til vold og drab mod kvinder, og mange kvinder føler sig svigtet af systemet. Find ud af, hvem de franske ‘klisterdamer’ er, og hvordan de kæmper for bedre retsvilkår for kvinder i Frankrig.
I september 2019 cementerede den franske indenrigsminister, Gérard Collombeat, at voldssager mod kvinder var steget med 22 procent i 2018. Statistikker viser, at der hvert år er 93.000 franske kvinder, som bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Og hvis man tager de 93.000 voldtægter og voldtægtsforsøg, så er det kun én procent af gerningsmændene, som bliver dømt.
Det vil altså sige, at 99 procent af voldtægtsmændene frit kan spankulere rundt og begå nye overgreb. Samtidig bliver omkring 200.000 franske kvinder udsat for vold i hjemmet, hvilket kun er blevet et større problem under coronapandemiens nedlukninger. Den alarmerende udvikling har fået en stor håndfuld franske kvinder til at støbe en ny bevægelse, som ikke længere vil falde i ét med tapetet, men derimod tage bladet fra munden. De vil nemlig øge folks bevidsthed om vold mod kvinder.
Hvem er ‘Les Colleuses’?
Forestil dig det her: Mørket har for længst lagt sig i de parisiske gader. I nattens mulm og mørke strømmer et dusin af kvinder fra forskellige retninger og samles i det 17. arrondissement med muleposer, plastikspande med pulviseret lim og stakkevis af papirer. Side om side strejfer de rundt i byen og polstrer provokerende slogans og sort-hvide slagord op på offentlige mure og vægge. Kvinderne går under navnet ‘Les Colleuses’, der kommer af det franske verbum ‘colle’, som betyder ‘klistre’ på dansk.
De er altså kendt som ‘klisterdamerne’, da de i bogstavligste forstand klistrer budskaber op rundt omkring i de parisiske gader. Klisterdamerne har siden 2019 prydet de franske byer med slaglinjer, der ofte er skarpe og bevidst provokerende. Formålet er at gøre opmærksom på den udbredte vold, der er mod kvinder i Frankrig, og ikke mindst kritisere det system, der svigter kvinderne. De er godt klar over, at deres gerninger ikke kan revolutionere politikken fuldkomment, men de håber at kunne gøre en forskel i et forstokket system. Deres kamp er for dem ikke kun ren protest, men også at opbygge en kollektiv solidaritet.
Den spæde start
Les Colleuses kan ses som en feministisk bevægelse og kollektiv, der med deres påklistrede slogans i de franske gader belyser systemvolden i Frankrig og forsøger at udfordre samfundet om den eksisterende kvindevold. Bevægelsen blev startet af den radikale feminist Marguerite Stern i Marseille i august 2019, og sidenhen har bevægelsen slået rødder i mere end 100 franske byer og i lande som Tyskland, Belgien, Storbritannien, Polen og mange flere. Bevægelsen udsprang af en anden feministisk aktivistgruppe ved navn “Femen”, som også var kendt i lande såsom Rusland.
Marguerite Stern begyndte at klistre plakater, der fordømte vold mod kvinder, op i Marseille og flyttede så senere til den franske hovedstad, Paris, hvor hun oprettede det feministiske kollektiv ‘Les Colleuses’. For at blive en såkaldt ‘colleuse’ er der ingen specifikke krav – man skal blot have den overbevisning, at vold mod kvinder skal stoppes. Kvinderne er i alle aldre og fra forskellige sociale lag, og sammen har de det kollektive ønske om at kaste lys over patriarkatets dominans.
Retsystemet svigter
‘Les Colleuses’ prøver ikke bare at fremprovokere politisk handling, men også at konfrontere retssystemet, som netop udøver massiv systemvold. Systemvold er et udtryk, der bruges, når systemet beder om beviser, der ikke findes, og som man ikke kan levere.
Det franske retsvæsen har en tendens til at betvivle kvindens anklage og udsagn, og ofte går den anklagede mand fri i voldtægtsager eller voldssager mod kvinder. Særligt i voldtægtssager er det ord mod ord, og den skyldige har altid tvivlen på sin side.
Systemet er ikke gearet til at lade kvinderne komme tvivlen til gode, men efter den virale MeToo-bølge er der blevet pustet liv i gløderne igen.
En debat, der deler vandene
Selvom bevægelsen har fået folkelig opbakning og har forgrenet sig til andre dele af verdenen, så er mange af kvinderne nødt til at gå under jorden. For mange franskmænd er fortørnet over bevægelsens skarpe og ufiltrerede budskaber.
De føler sig angrebet på deres identitet, og særlig mændene føler sig trængt op i en krog. Det har medført, at flere af kvinderne fra ‘Les Colleuses’ har modtaget en del trusler, og der har endda været deciderede angreb mod bevægelsens medlemmere, bl.a. forsøgte en bil at påkøre en ‘colleuse’, der var ved at klistre slagord op.
Derudover er der også en stor generationskløft, hvor især ældre franske skuespillerinder er gået til modangreb under MeToo-bølgen i Frankrig. Sammen lavede de et fælles manifest og fik det i avisen. De mente nemlig, at det ikke måtte gå for vidt, da man stadig skulle have plads til at flirte ubekymret på gaderne. Man kan altså sige, at der er vidt forskellige opfattelser af, hvad sexisme er, og hvad flirt er.
Hvad er status nu?
For nylig undersøgte NousToutes, som er et feministisk kollektiv, 100.000 kvinder i heteroseksuelle forhold og opdagede, at otte ud af ti sagde, at de havde oplevet fysisk eller psykisk vold under sex og mere end halvdelen sagde, at de var blevet tvunget til sex mindst en gang.
Tre fjerdedele af dem, der svarede, var under 35 og næsten halvdelen under 25. Og tilbage i 2014 kunne en undersøgelse foretaget af EU’s agentur placere Frankrig på samme niveau som Storbritannien, hvor 44 procent af de kvindelige respondenter sagde, at de havde været udsat for fysisk eller seksuel vold. Frankrig placerer sig altså øverst i mange af de europæiske statistikker, når det kommer til vold mod kvinder. Men selvom statistikkerne viser en klar ulighed, så forholder staten sig delvis passiv.
Den nuværende franske regering gik til valg på at dæmme op for sexisme og vold mod kvinder, og det har sågar også været regeringens hovedsager i de fire år, de har siddet på posten. Men reelt set er det kun blevet til nye telefonlinjer, man kan ringe til, hvis man har været udsat for vold, eller oplysende kampagner.
Andre lande såsom Finland, som ofte hyldes som et land, hvor lighed er beskyttet, har også en høj moderate på kvinder. Det vil sige, at værdier, der udtrykkes i det offentlige rum, ikke altid matcher det private liv. Man kan altså sige, at det ikke kun er statens ansvar, men også nogle strukturelle og individuelle forandringer, som Frankrig skal i gennem for at komme problemet til livs.
Lige nu er der blevet søsat en EU-dækkende undersøgelse af kønsbaseret vold, og resultaterne forventes at blive fremlagt i 2023.
Hvis man tager et kig på ‘Les Colleuses’-bevægelsen i dag har grundlæggeren af bevægelsen, Marguerite Stern, forladt kollektivet efter adskillige dødstrusler. I dag har bevægelsen udvidet deres budskaber, så de i dag protesterer over en bred vifte af emner, herunder vold mod kvinder, racisme, homofobi, transfobi og migranter.
- marieclaire.com/politics/a30857190/les-colleuses-french-women-fighting-femicide/
- podcasts.apple.com/ae/podcast/nu-forst%C3%A5r-jeg-hvad-man-mener-med-systemvold/id1535976439?i=1000518811820
- leparisien.fr/societe/violences-faites-aux-femmes-une-nuit-avec-les-colleuses-en-operation-commando-23-12-2019-8223531.php
- vice.com/fr/article/z3ewae/une-soiree-avec-les-colleuses-feministes
