Efter næsten 16 år som forbundskansler for Tyskland, vil Angela Merkel ikke genopstille til næste forbundsdagsvalg den 26. september 2021. Tilbage i 2017 meddelte Angela Merkel i kølvandet på hendes partis dårlige valgresultat ved delstatsvalget i Hessen, at hun heller ikke ville genopstille som formand for CDU.
Den tyske regeringsleder kaldes forbundskansleren, Bundeskanzler. Bundekanzleren leder forbundsregeringen, Bundesregierung, som skal have støtte af et flertal i det tyske parlament Bundestagen, som kaldes Forbundsdagen på dansk.
I Tyskland har de et parlamentarisk demokrati. Det betyder, at regeringen skal have et flertal i parlamentet.
Der afgives ved et forbundsdagsvalg to stemmer. Med førstestemmen vælges der en kandidat direkte fra vælgerens valgkreds. I Tyskland findes der 299 valgkredse, hvor der henholdsvis bor ca. 250.000 tyskere. Med andenstemmen beslutter vælgeren sig for et bestemt parti.
Forbundsdagen
De vigtigste lovgivende og udøvende kompetencer ligger dog på forbundsniveauet. Forbundsdagen beskæftiger sig med lovgivning, vælger kansleren, kontrollerer regeringen og politiet såvel som militæret og statsbudgettet.
Forbundsdagen har mindst 598 medlemmer. Dertil kommer tillægs- og kompensationsmandater. Alle mandater vælges direkte ved folkeafstemning hvert fjerde år, hvor 299 vælges via de såkaldte landslister. Listerne kan kun indleveres af partier. De bestemmer rækkefølgen, i hvordan kandidaterne får de pladser i Forbundsdagen, der tilkommer deres parti i en delstat. Ved valget i september 2017 blev den største forbundsdag i forbundsrepublikkens historie valgt. Forbundsdagen omfatter i denne valgperiode 709 medlemmer fordelt på seks partier med en enkelt løsgænger.
Listekandidaternes rækkefølge fastlægges forinden på partiernes landsmøder. Forlader et parlamentsmedlem parlamentet, rykker den næste kandidat fra partiets landsliste, der ikke fik en plads, frem i stedet for medlemmet, der først blev valgt ind i Forbundsdagen. Er der ingen kandidater tilovers på landslisten, besættes pladsen ikke.
Forbundsrådet
Repræsentanter fra delstaterne danner deres eget parlament, Forbundsrådet (Bundesrat); det ene af de to kamre på forbundsniveau. Det kan sammenlignes med andre landes overhus, fordi det skal godkende lovforslag vedtaget i Forbundsdagen.
Forbundsrådet repræsenterer delstaterne. Forbundsrådet består af 69 repræsentanter fra delstaternes regeringer. Hver delstat har mindst tre indirekte valgte repræsentanter; de mere folkerige delstater op til seks. Der afholdes ikke valg til Forbundsrådet, da medlemmerne består af repræsentanter fra delstaternes regeringer, og valgene på delstatsniveau påvirker dermed indirekte på sammensætningen af medlemmer i Forbundsrådet. Forbundsrådets opgave er at medvirke i lovgivningsprocessen.
Kanslerens rolle
Forbundskanslerne er leder af regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland. Forbundskansleren, Angela Merkel, og forbundsministeren, Kristina Schröder, udgør sammen den tyske forbundsregering. I henhold til forfatningen bestemmer kansleren retningslinjerne for politik. I praksis skal en forbundskansler dog tage hensyn til ideerne fra sit eget parti og sine koalitionspartnere. Forbundskansleren foreslår forbundsministre til forbundspræsidenten; uden dette forslag kan forbundspræsidenten, Frank-Walter Steinmeier, ikke udpege nogen til forbundsminister.
Uden forbundspræsidentens deltagelse udpeger forbundskansleren en af forbundsministrene som forfatningsmæssig stedfortræder, der også kaldes vicekansler, på trods af at denne betegnelse ikke findes officielt. Forbundskansleren anses for at være de mest politisk magtfulde tyske embedsmedlem. Nogle gange taler man endda om ”kanslerens demokrati”. Alligevel er forbundskansleren nummer tre på den tyske protokolbaserede placering lige efter forbundspræsidenten, Frank-Walter Steinmeier, og præsidenten for Forbundsdagen, Wolfgang Schäuble.
Hvordan bliver man så forbundskansler?
Forbundsdagen vælger forbundskansleren. Forbundspræsidenten foreslår en kandidat, som Forbundsdagens medlemmer stemmer hemmeligt om uden forudgående debat. Forbundskansleren er valgt, når det absolutte flertal af parlamentsstemmerne opnås.
Danmark modsat Tyskland
Til forskel fra Danmark er det ikke almindeligt, at tyske partier danner en mindretalsregering. Det har længe været sådan, at et af de to store folkepartier – Socialdemokraterne (SPD) eller Kristendemokraterne (CDU) – indgår koalition med et af de mindre partier, det vil sige med Tysklands liberale parti (FDP) eller De Grønne (Bündnis 90/Die Grünen). Partiet CSU er CDU’s søsterparti, som udelukkende arbejder i delstaten Bayern. CDU findes slet ikke i Bayern.
Det tyske partisystem har længe været meget stabilt. Mellem 1949 og 2016 er det kun De Grønne og Socialisterne, der er lykkedes med at etablere sig som nye partier på forbundsniveau. Ud over de fem traditionelle partier har forskellige mindre partier kun været repræsenteret i delstaternes parlamenter. Det er imidlertid blevet sværere for folkepartierne at overbevise borgerne om deres politik. Der foregår en vælgervandring til mindre partier, hvilket forhindrer, at der dannes flertal på den traditionelle måde. En spærregrænse på fem procent forhindrer dog, at meget små partier kommer ind i forbundsdagen.
Dog kan en kanslerkandidat genopstille alle de gange, de har lyst, indtil de har et flertal imod sig, fuldstændig ligesom i Danmark.
Hvad med det næste valg?
I 2021 overtog den 60-årige konservative-kristendemokratiske politiker fra CDU, Armin Laschet, den nye formandspost. Det sidste skridt før at Angela Merkel er fortid i de tyske borgeres erindring, er en ny forbundskansler. Kandidaterne er Norbert Röttgen, som er formand for Forbundsdagens udenrigskomité, Armin Lachet, som også er formand for CDU, Friedrich Merz, tidligere gruppeformand for partiet og til sidst Markus Söder, som er leder af CDU’s søsterparti i Bayern, CSU. Söder er ministerpræsident i Bayern og er blevet populær langt ud over den sydlige delstats grænser på grund af sin håndtering af coronakrisen. Frierich Merz er blevet udnævnt som favorit på forhånd, men det er svært at udnævne en klar frontløber. Han er græsrøddernes mand. Mange længes efter konservative toner og en konservativ profil efter så mange år med Merkel, mener Uffe Dreesen. Hvad det ender med vides ikke, men tiden nærmer sig 21. september, hvor den nye forbundskansler skal findes.