10. april 2021

Klima

Hvordan laver man laboratorie-dyrket kød?

Vegetar. Veganer. Flexitar. Du har sikkert hørt om alle de klimavenlige diæter, der skal skære ned i kødet på vores tallerkner, sænke udledningen af drivhusgasser og – hvem ved – måske redde planeten? Laboratorie-dyrket kød kan måske være et muligt alternativ. For tænk, hvis det kunne blive klimavenligt at spise en oksebøf?

På bordet står en gryde med fritureolie og en lille tallerken med en kyllingenugget skåret i to. Bagved tallerkenen, klar til at smage, sidder TV2-korrespondenten, Rasmus Tantholdt. Han fører det lille stykke kød op til munden, tager en bid og tygger.

”Hvad synes du?”, spørger Josh Hyman, kokken bag og leder af produktudviklingen hos den amerikanske virksomhed, Eat Just. Rasmus Tantholdt svarer grinene:

”Jeg synes, det smager af kylling.”

Og det er netop også det, det er, forklarer Hyman efterfølgende. Scenen beskrevet her er taget fra en TV2-udsendelse fra 2019, hvor Rasmus Tantholdt besøgte et testkøkken i San Fransisco for at smage én virksomheds bud på fremtidens kyllingekød.

Den kyllingenugget, som Tantholdt satte sine tænder i, kommer ikke fra en levende kylling. I stedet er kødet dyrket i et laboratorie ved hjælp af stamceller. Godt nok er de taget fra en levende høne. Til gengæld kan denne høne leve videre, mens cellerne vokser til kød i et laboratorie.

Det lyder måske mærkeligt og en anelse for ”fremtidsagtigt”, men denne teknologi bliver ikke desto mindre brugt af flere virksomheder, der er i gang med at udvikle fremtidens kød. Eat Just – producenten bag den nugget, som Tantholdt fik lov at prøvesmage – kalder deres kød for GOOD Meat. Indtil videre kan man kun købe deres produkt i Singapore, men hvem ved – måske vi selv kan komme til at spise en stamcelle-nugget om nogle år?

Fra celle til bøf

Stamcellekød, også kaldet kultiveret kød, er noget, man har eksperimenteret med længe. Den første kultiverede hakkebøf blev lavet, fremvist og smagt på for fem år siden i Holland af forskere fra Maastrict University. Her har produktionen foregået i et laboratorie og i en petriskål frem for i en kostald og et slagtehus.

Billede af Kyle Mackie – Unsplash

For at kunne fremstille en laboratorie-lavet kyllingenugget som den, Eat Just producerer, kræver det, at man tager en vævsprøve fra en levende høne. I vævsprøven findes stamceller, man herefter isolerer. Det gør man, fordi stamceller har evnen til at udvikle sig til alle typer celler. Det er en fordel, når man gerne vil udvikle muskelvævsceller, som kød primært består af.

For at få cellerne til at vokse og formere sig ”fodrer” man dem med en særlig næringsvæske, man får fra dyreblod. Producenterne arbejder dog på at udvikle en plantebaseret næringsvæske, der ikke kræver et levende dyr. Lykkes det, vil det blandt andet gøre produktionen af stamcelle-kød meget billigere.

Når stamcellerne har udviklet sig til muskelceller, kommer man cellemassen i en bioreaktor, hvor muskelcellerne dyrkes videre. Efter to-tre uger har cellerne vokset sig til noget, der ligner kød.

Samme smag, men anden konsistens

Da kunstigt kød ikke i sig selv indeholder den smag og de mineraler, som vi får fra et almindeligt stykke kød, tilsætter man smagsstoffer, jern og vitaminer til kødet. Herefter kan man tilberede kødet, og for eksempel komme bøffen i en burger eller kyllingestykket i en frituregryde.

En af de forskelle der stadig er på kultiverede kød og det kød, vi alle kender fra køledisken, er teksturen og udseendet. Det er stadig svært at producere et helt kyllingelår for eksempel. Det skyldes, at et almindeligt stykke kød – udover muskelceller – også består af nerver og blodkar, der alt sammen er med til at give kødet den struktur, vi er vant til at tygge i.

Indtil videre er det klart nemmest at lave forarbejdet kød, hvor det alligevel er svært at se, hvordan kødet så ud før kødhakkeren. Kunstige pølser, hakkebøffer og nuggets er altså tættest på at lande på vores tallerken. Vi skal nok vente lidt længere på kyllingelår og koteletter.

Den første kultiverede bøf fra Maastricht University efter stegning – Billede af World Economic Forum

Stamcellekødet kan blive et klimavenligt alternativ

Før forbrugerne herhjemme for alvor begynder at spørge sin brugsforhandler efter stamcelle-bøffer, så vil det nok kræve noget tid og mere information. Der er trods alt langt fra laboratoriekødet og forskeren til forestilling om koen i stalden og landmanden, vi er vant til.

Men uanset om man spiser bøf eller rødbeder, og om man bekymrer sig om klimaet eller ej, så belaster det planten at spise en burger med en ægte oksebøf. Ifølge data fra tænketanken Concito udleder produktionen af ét kilo oksemørbrad 152 kilo CO2. Det svarer til en køretur til Paris. Udover drivhusgasser kræver produktionen af kød også andre ressourcer som vand og fysisk plads til at gro dyrefoder. Med en voksende befolkning på kloden, der alle skal have føde indenbords, bliver klimabelastningen derfor stadigt større. I hvert fald hvis alle gerne vil spise kød hver dag.

Billede af Alwihafizh – Unsplash

Men er det overhovedet så meget bedre for klimaet at spise laboratoriedyrket kød?

Der mangler stadig forskning, der kan sige noget om, hvor meget CO2 en storproduktion af kultiveret kød vil udlede til sammenligning med den klassiske kødproduktion. Ser man på energiudledningen ved den nuværende lille produktion af stamcellekød, så kræver den et forholdsvist stort energiforbrug i forhold til den mængde kød, man får ud af den.

Producenterne bag stamcellekødet lover og mener, at hvis de først får en stor produktion op at køre, så vil den kræve langt færre naturressourcer end den produktion, vi kender.

En ting er sikkert; at avle dyr, opfostre dem og fodre dem kræver vand, plads og tid, og dét kan man potentielt spare væk ved at producere kødet i laboratorier i stedet. Før en dansk ko kan blive lavet til oksekød går der fem-seks år. I et laboratorie går der uger. I Holland arbejder virksomheden Mosameat også på at udvikle laboratoriekød og få det ud i supermarkederne. De vurderer, at de ud fra et par ko-celler kan fremstille ti tons oksekød.

Kunstig kyllings vej til den danske køledisk

I december sidste år godkendte Singapore som de første i verden salg af laboratoriedyrket kyllingekød. Før vi potentielt kan begynde at hive poser med stamcelle-nuggets op fra køledisken herhjemme, skal produkterne først og fremmest godkendes af EU. Det kræver lovgivning på området, der stadig er relativt nyt. Da EU i forvejen er meget forsigtige, når det kommer til bioteknologi og fødevarer, så er dette måske en af de største udfordringer for producenterne af kunstigt kød.

En anden udfordring, der måske er lidt mere håndgribelig, er prisen. Udover Mosameat og det amerikanske Eat Just, findes der en række andre firmaer rundt i verden, der arbejder på at få skaleret deres produktion af stamcellekød op, så det kan betale sig for forbrugeren at købe produktet. Har du lyst til at smage en nugget, som den Rasmus Tantholdt selv smagte på TV, kan du gå ind på restauranten 1880 i Singapore og bestille Eat Just-kyllingenugget. Du skal dog først hive omkring 300 kroner op af lommen. Det lyder af meget, men prisen er alligevel en del lavere end for syv år siden, hvor den første kunstige hakkebøf kostede 1,8 millioner danske kroner.

Kilder – Direkte links til artikler:

Lavet af

Redaktionens anbefalinger indenfor Klima