Vodkaen har haft en enorm betydning for Ruslands politik. Gennem flere årtier har statens vodkamonopol ændret livet for millioner af russere. Det er et vigtigt magtredskab, og Putin gør nu også brug af alkoholen for at vinde befolkningens tillid.
”Afholdsmand” er nok ikke det, de fleste tænker på, når de hører navnet ”Putin”. Hvis man er fra Vesten, tænker man nok på den 68-årige præsident i bar overkrop, mens han sidder på en hest i den russiske vildmark. Måske tænker man på luskede udenrigspolitiske manøvrer mod lande som Ukraine og Georgien eller på hans hårde kurs overfor oppositionspolitikere, der måske, eller måske ikke, indeholder et snigmord og en forgiftning i ny og næ.
Putin repræsenterer på mange måder de fordomme, vi har om Rusland og russerne, men én ting som vi ellers forbinder med Rusland, er vodkaen; og den ses han sjældent i nærheden af.
Uanset hvordan vi i Vesten ser på Putin, og den myte han forsøger at skabe om sig selv, så er og bliver han et forbillede for mange russere. Han repræsenterer nemlig Ruslands generobring af sin plads som supermagt i verdenssamfundet efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Rusland har endnu ikke genopnået den magt, som Sovjetunionen besad. Men opfattelsen af, at Rusland er på vej op igen, har hjulpet Putin med at vedligeholde sin popularitet. Mens Ruslands reelle tilstand, hvad gælder økonomien og fordelingen af rigdom, forværres, så har Putins myte om sig selv og Ruslands genopståen haft én mærkbar effekt: Russiske mænd drikker mindre alkohol, specielt vodka, og de lever længere.
1990’ernes kaos
I de turbulente 90’ere, hvor Rusland gik fra kommunisme til kapitalisme på et splitsekund, blev landet under præsident Jeltsins lederskab udsat for, hvad der med rette kan kaldes markedsøkonomisk chokterapi.
Nogle få rigmænd, også kaldet oligarker, samlede hurtigt det meste af rigdommen til sig, og den jævne russiske borger så sit livsgrundlag forsvinde for øjnene af sig. Under Sovjetstyret havde man været sikret arbejde, understøttelse og bolig, men nu måtte enhver sørge for sig selv.
Under Sovjetunionen var Ruslands alkoholforbrug et af de højeste i verden, men 90’ernes krise var traumatiserende for en stor del af den russiske befolkning, og de tyede til det, de allerede var vant til at drukne sorgerne i: alkohol, og i særlig grad vodka.
Alkoholforskeren Aleksandr Nemtsov skriver i sin bog A Contemporary History of Alcohol in Russia følgende:
”Vores land oplever ikke kun et fald i befolkningstal, men oplever et katastrofalt fald i befolkningens ’kvalitet’. Dette er i høj grad et resultat af det overforbrug af alkohol, der er befolkningens respons på håbløsheden og fortvivlelsen i hverdagen, forårsaget af borgernes distancering fra nogen som helst reel magt og indflydelse”
Ifølge Nemtsov resulterede 90’ernes traume i et øget alkoholindtag, som kunne mærkes på befolkningens, og i særlig grad den mandlige dels, sundhed. I år 2000 var den gennemsnitlige levealder for russiske mænd ca. 59 år, mens den for kvinder var ca. 72 år. På samme tid var gennemsnitslevealderen for mænd i Vesteuropa omkring 74-76 år. Russiske mænd kunne altså dårligt nå at gå på pension, før de døde.
Putin som afholdsidol
I de turbulente årtier efter Sovjetunionens sammenbrud blev Ruslands massive alkoholproblem overset og skubbet til siden af dets magthavere. De seneste år er der dog sket en udvikling, og der er kommet øget fokus på problemet ovenfra. Putin har nemlig kastet sig ind i kampen mod den russiske alkoholisme.
Præsidenten har udnyttet den mytiske macho-persona, som han har opbygget gennem hele sin tid ved magten, til at komme alkoholproblemet til livs. Selvom mandighed ofte forbindes med evnen til at indtage enorme mængder alkohol, så er det ikke denne form for mandighed, som Putin søger at kultivere. Hans idealbillede er et, der forestiller den sunde, sporty og afholdende mand. Putin ses yderst sjældent indtage alkohol, og han prøver at medvirke en afholdskultur.
Meget kan siges om den myte, han har skabt om sig selv, men dette afholdsideal har tilsyneladende haft en effekt. I 2018 var gennemsnitslevealderen steget til 67,7 år for mænd. Selvom de reelle kår for de fleste russere ikke har forbedret sig synderligt i 00’erne og 10’erne, er alkoholforbruget faldet, og dette er en af hovedfaktorerne bag, at levealderen er steget.
Dette er en bemærkelsesværdig bedrift, da Ruslands skæbne i mange hundrede år har været tæt forbundet med den alkohol, i særlig grad vodkaen, som blev indtaget i store mængder på tværs af alle samfundslag.
Vodkaens slørede oprindelse
Hvis vi undersøger den russiske folkedriks ophav og historie nærmere, viser det sig at vodkaen har spillet en vigtig rolle i Ruslands historie.
Legenden siger, at vodkaen først så dagens lys på Chudov-klosteret i Moskva i 1500-tallet, hvor den blev opfundet af klostrets munke. Moderne forskning sår dog tvivl om Chudov-myten og foreslår, at vodkaen startede som et lægemiddel, som man senere hen fandt ud af kunne drikkes for fornøjelsens skyld. Uanset Vodkaens oprindelse er dens indflydelse i nyere tids Rusland dog langt mindre tvivlsom.
Den russiske gud
Den smagløse drik, der består af ca. 40% alkohol og 60% vand, adskiller sig netop fra andre landes spiritus ved ikke at have nogen smag. Modsat cognacen, whiskyen og vinen, eksisterer vodkaen udelukkende for effektens skyld. Men hvorfor har russerne været så opsatte på at beruse sig?
Den russiske forfatter Viktor Erofeyev skriver i sit berømte essay The Russian God følgende om vodkaen:
“I begyndelsen var ordet. Og ordet var gud, Og ordet var ’vodka.’ I Ruslands vældige, men afsides og øde vidder, gælder vodkaens lov: Vodkaen giver, og vodkaen tager”
På samme måde som at troen på Gud er altoverskyggende for religiøse mennesker, kræver vodkaen ens fulde opmærksomhed, hvis man er russer. Vodkaen kan distrahere fra de hårde vilkår, magtens korruption og hverdagens magtesløshed.
Rusland har haft en enormt turbulent historie med monarki, revolution, hungersnød, borgerkrig, tyranni og verdenskrige. Dette er alt sammen noget russerne har måtte døjes med inden for de sidste 100 års tid. Det er derfor ikke overraskende, at mange mennesker har set sig nødsaget til at ofre til vodka-guden. Man har ofret penge, tid og sundhed i bytte for distraktion fra trængslerne. Men det er ikke kun den jævne mand, som har formået at udnytte vodkaens berusende kraft.
Vodka som magtredskab
Vodkaen har også spillet en stor rolle i Ruslands politiske historie. Stalin var kendt for at bruge vodka som et magtredskab for at holde sine rivaler i kort snor. Hans efterfølger Khrusjtjov berettede om, hvordan tyrannen ofte og konsekvent drak de andre medlemmer af partitoppen fulde, mens han selv kun drak et glas vin. Hvis nogen kom til at sige noget, der kunne opfattes som kritik, eller afslørede en svaghed i fuldskabens svøb, endte de for de meste med at blive henrettet morgenen efter.
Statens vodkamonopol har fra Zartiden til Sovjet været en af den russiske stats hovedindtægtskilder. Derfor har man fra statens side været afhængig af at sælge vodka til befolkningen.
Vodkaen har altså fungeret som et økonomisk og politisk værktøj i hænderne på Ruslands magthavere. Samtidigt har vodkaen været vigtig for den brede befolkning til at distrahere sig fra det hårde liv.
Men som Erofeyev skriver, og statistikken viser, så kræver vodkaen sin betaling, og det er ikke uden store personlige, menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, at man har tyet til vodkaen og alkoholen.
Hvad bringer fremtiden?
I dag har præsident Putin igen formået at benytte vodkaen som politisk magtredskab, men på en måde der ikke er set før. Ved at tage æren for det reducerede alkoholforbrug i landet kan han udnytte dette til at vedligeholde sin popularitet blandt befolkningen. Om alkoholforbruget fortsat vil falde i Rusland, og om Putin stadig vil formå at udnytte dette til at styrke sin magtposition, vil fremtiden vise.
Men dette egner sig måske mere til en diskussion rundt om bordet med en flaske vodka ved hånden. For nu er der kun tilbage at skåle for russernes kamp imod alkoholiseringen af deres samfund – za zdaróvye!
- newyorker.com/magazine/2002/12/16/the-russian-god
- ft.com/content/78eaa2d6-0b9f-11ea-bb52-34c8d9dc6d84
- macalester.edu/russian/about/resources/miscellany/vodka/
- forbes.com/sites/jamesrodgerseurope/2019/10/05/in-the-putin-era-alcohol-consumption-in-russia-falls-by-43/
- data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.LE00.MA.IN?locations=RU
- data.worldbank.org/SP.DYN.LE00.FE.IN?locations=RU
- data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=RU
- data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.PCAP.CD?locations=RU
- Alexandr Nemtsov – A Contemporary History of Alcohol in Russia
- Mark Lawrence Schad – Vodka Politics: Alcohol, Autocracy, and the Secret History of the Russian State