I et forsøg på at få den vilde natur tilbage og skabe bedre betingelser for flere arter af dyr og planter, lukker man stadigt flere steder i Danmark store græssende dyr ud i naturen. Projektet hedder ’rewilding’. Denne artikel vil forklare, hvad rewilding overordnet går ud på, og hvilken betydning dyr som heste og køer har for naturen.
Der står ikke noget om rewilding i Den Danske Ordbog, men det er et koncept, der har eksisteret siden miljøforkæmperen Dave Foreman præsenterede det i 1990. Forsimplet betyder ’rewilding’, at man gør noget vildt igen. På dansk kan man kalde det genforvilding, men det er egentlig den amerikanske betegnelse, der bliver brugt.
Målet med rewilding er at naturen skal forvalte sig selv, opbygge komplekse og robuste økosystemer og opretholde en høj biologisk mangfoldighed. For at komme derhen, skal den vilde natur genetableres. Det gør man blandt andet ved at udsætte flere græssende dyr. Der er blandt andet blevet lukket elge og bisonokser ud, men heste og kvæg er de mest brugte her i Danmark.
Hvordan så naturen ud, før vi begyndte at blande os?
I dag forsker biologer verden over i netop rewilding. Konceptet har ikke mange årtier på bagen, og mange forskere følger derfor rewilding-projekterne med interesse for at se den langsigtede effekt. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor mange dyrearter er forsvundet fra naturen.
Hvis du nu kigger ud ad dit vindue nu, så står der nok ikke en bisonokse i din baghave eller en vildhest, der spiser skuddene fra naboens bøgehæk. Med stor sandsynlighed kigger du på en tom grøn, flad og ensartet græsplæne. Men for 5-6000 år så din have sikkert helt anderledes ud. Dengang levede der nemlig vilde okser og vilde heste her i landet, og Danmark bestod endnu ikke af græsplæner og marker, selvom naturen længe allerede dengang havde været påvirket af menneskets forvaltning.
Før mennesket bestod naturen af et landskab, der varierede fra mose til skov til heder, og som ændrede sig, som det blev forstyrret af vind, vejr og, ja – af vilde dyr. Det er i hvert fald det, som mange forskere mener og fortsat undersøger: sammenhængen mellem arter og indflydelsen på naturen.
For hvis der levede sådanne vilde pattedyr i naturen dengang, og naturen så anderledes ud end den gør nu, så kan det vel lade sig gøre at få naturen tilbage, som den var ved at genintroducere dem som ”naturlige gartnere” og fjerne os selv? Det er i hvert fald den tilgang, som rewilding bygger på.
Fra maskiner til heste på Mols
Et af de steder i Danmark, hvor man forsøger at genskabe den vilde og barske natur, er i Mols Bjerge på Molslaboratoriets arealer. Molslaboratoriet er ejet af Naturhistorisk Museum, der også overvåger projektet sammen med forskere fra Aarhus Universitet. I stedet for maskiner og mennesker har man sat heste og kvæg ud på et areal med 7 kilometer hegn omkring. Dyrene lever hele året ude i naturen, og her lever de af den. I stedet for at blive fodret af mennesker, gnaver de sig gennem landskabet, hvilket er med til at holde buske, træer og andet krat nede.
Går du en tur i området, vil man se et landskab, der er karakteriseret ved ikke at have særlig mange genkendelige karakteristika. Naturen er ikke friseret, og den ændrer sig. Den rummer alt fra tue-formationer, klatvise krat, skovlysninger og skovbryn. Det er med andre ord et landskab med meget variation og dermed mange forskellige levesteder for dyr, planter og svampe.
Det var i 2016, at Molslaboratoriet begyndte at bevæge sig over mod en mere selvforvaltende natur. For at komme hen til et sted, hvor naturen kunne begynde at klare sig selv, startede de ud med aktivt at rydde områder, holde græsset nede og etablere skovlysninger med le, maskiner og menneskehænder. Altså en midlertidig aktiv indsats, for at fremme den vilde natur og de mange levesteder. Nu klarer køerne og hestene jobbet. Ligesom de ville have gjort engang.
Hvordan kan rewilding gavne?
Biodiversitet. Artsrigdom. Mangfoldighed af levesteder og arter. Det er det overordnede mål med at få den vilde natur tilbage. Hvis du, ligesom mig, indimellem synker ned i sofaen og ser en af BBC’s eller Netflix’ naturdokumentarer, så ved du sikkert, at det halter med netop biodiversiteten. Listen af dyre- og plantearter, der er udryddelsestruede, bliver længere år for år.
Det skyldes desværre os mennesker. Klimaforandringer, skov- og landbrug, krybskytteri og byggerier er med til at fjerne levesteder. I Danmark er over 60 procent det samlede areal landbrugsareal, og det er kun omkring 0,5 procent af arealet, der er uberørt skov. Ikke mange dyrearter kan leve på landbrugsjord. Med levestederne taber vi altså dyrene og planterne.
Med rewilding-metoden sigter man mod at genskabe og bevare en natur, hvor mængden af forskellige typer levesteder er langt større end den er de fleste steder i Danmark i dag. På den måde vil der komme bedre forudsætninger for, at flere forskellige blomster, sommerfugle og andre dyr ikke forsvinder. Her hjælper de græssende pattedyr, da de skaber lysåbne områder til blomster og andre planter. Dyrene tramper, roder, graver og forstyrrer naturen, hvilket også giver flere levesteder.
Det samme giver dyrenes ekskrementer, der bliver spredt hist og her og tiltrækker forskellige insekter, der tiltrækker fugle. Man vil med rewilding altså gerne fjerne menneskers indblanding i naturen, lade naturen passe sig selv, som den plejede at gøre og på den måde tilbagebringe mangfoldigheden af levesteder og arter.
Hvorfor skal vi overhovedet have den vilde natur tilbage?
Tager man en flyvetur over Danmark, kan landskabet se nok så grønt ud, men der kan ikke leve mange arter i en stor bøgeskov eller på en kæmpe kornmark. Ligesom vi mennesker har forskellige præferencer, når vi skal finde et sted at bo, så har dyr og planter også. Én plante vokser måske i sur jord, mens en anden skal have sandholdig jord og sol.
Nogle dyr foretrækker lysåbne arealer, andre søer, og nogle har hjemsted i træer. Og ligesom mennesket har mange dyr brug for adgang til lidt af det hele. Andre dyrearter er endnu mere kræsne og holder sig udelukkende til én bestemt blomst, der kun vokser under specifikke betingelser. Det lyder skrøbeligt, og det er det også.
Naturen lyder skrøbelig, og meget tyder på, at vi mennesker i lang tid nu har været den store elefant i porcelænsbutikken. Vi har stukket snablen i alt og har vendt det meste på hovedet. Så meget at det kan virke som et uoverkommeligt og dyrt projekt, at genoprette naturen igen.
Men her er rewilding er et bud på en nem og billig løsning. For hvis vi får den selvpassende natur tilbage, så skal vi ikke bruge penge på at pleje den.
Men hvorfor overhovedet ændre noget? Hvad får vi mennesker ud af, at få den vilde natur tilbage? Det korte svar er nok intet konkret. For de af os, der ikke klapper i hænderne over fundet af en sjælden sommerfugl eller plante, så er det nok det kedelige svar.
Mange forskere mener dog, at man med rewilding kan gøre naturen mere robust og knap så skrøbelig, hvilket der er behov for med klimaforandringerne. Derudover vil det også gavne klimaet, hvis større og større arealer blev omlagt til vild natur. For jo flere træer og planter, der får lov at blive stående uden at blive fældet eller høstet, jo mere CO2 bliver der optaget fra atmosfæren og lagret i jorden.
Men rewilding er ikke kun et værktøj til at få naturen tilbage i topform. Konceptet bygger også på tanken om, at naturen ikke er til stede for vores skyld. Den er der bare, og det skal den have lov til at være. Den kan ikke holde til, at vi fortsætter med at tømme den for ressourcer. Hver gang vi graver efter kul, fælder træerne eller blot plukker en buket blomster, så bliver naturen fattigere.
Selv når vores indblanding i naturen er godt ment, så ville det bedste for naturen være, hvis vi lod den være. Hvis vi kunne vænne os af med den kløende trang til at finpudse, fælde, grave og skære den til. Gamle træer skal have lov at være gamle og vælte under en efterårsstorm.
Bølger skal have lov til at gnave sig ind i skrænterne, og døde dyr skal blive liggende. Det kan se grimt og barskt ud, men sådan er naturen. Sådan har den i hvert fald været. Derfor er den sværeste opgave måske slet ikke at genskabe naturen, som den så ud engang. Den svære opgave er måske snarere at lære at leve med naturen uden at blande os.