Inger Støjberg er de senere år blevet en af de mest omtalte danske politikere. Hun er forhenværende minister. Og så er hun hovedpersonen i Danmarks blot sjette rigsretssag siden grundloven blev underskrevet i 1849.
Hvad er en rigsretssag?
For at forstå, hvorfor Inger Støjberg skal for Rigsretten, så skal man forstå, hvad Rigsretten er. Rigsretten i Danmark er en speciel domstol, hvor en siddende regering og politikere kan rejse sag mod ministre for den måde, de har handlet i deres embedsførelse. I Danmark har man ministeransvarsloven, som definerer, hvad der anses for at være god embedsførelse, og den skal overholdes. Hvis ministre har handlet ulovligt, kan de altså ende i Rigsretten.
Rigsretten består af en række dommere, samt et antal udvalgte politikere. Der bliver udvalgt 15 højesteretsdommere, som alle bliver valgt på baggrund af deres anciennitet, altså deres erfaring. Ligeledes bliver der valgt 15 politikere af folketinget, som ikke kan være en del af Folketinget samtidig med rigsretssagen.
Siden Danmarks Grundlov blev underskrevet i 1849, og Rigsretten dermed blev oprettet, har der kun været seks rigsretssager i dansk historie. Hvilket også vidner om, hvor sjældent en rigsretssag er.
Hvorfor skal Inger Støjberg for en rigsretssag?
Inger Støjberg har haft en lang politisk karriere. Hun har været medlem af Folketinget fra 2001 og er det stadig. Hun har også haft flere ministerposter, og dermed har hun arbejdet under ministeransvarsloven flere gange.
I 2015 efter folketingsvalget blev hun Udlændinge-, Integrations- og Boligminister i Danmark. Og det er på den post, især som Udlændinge- og Integrationsminister, at hun senere kommer i vanskeligheder.
I starten af 2016 kommer det frem, at unge piger lever sammen med ældre mænd i ægteskaber på danske asyl- og udrejsecentre. Det vil Inger Støjberg komme til livs og vælger at sætte en proces i gang, hvor alle par på disse centre, hvor minimum den ene part er under 18 år, skal adskilles.
Derfor udsender Inger Støjbergs ministerium en pressemeddelelse, hvor der står, at alle par skal tvangsadskilles. Der står, at parrene ikke må bo på samme center og dermed helt skal skilles fra hinanden. Og det er denne pressemeddelelse, der skal vise sig som problematisk for Inger Støjberg.
Pressemeddelelsen bliver nemlig anset som en instruks til den gældende myndighed, i dette tilfælde Udlændingestyrelsen, som altså fører instruksen ud i livet. Derfor bliver 23 par adskilt i Danmark, og der var ingen undtagelser. De mange par har også mange forskellige historier, der er par, hvor aldersforskellen er stor. Men også par, hvor aldersforskellen er meget lille. Herunder fx et par, hvor den ene er 18 år og den anden 17 år.
Hele sagen handler nemlig om, at der ingen undtagelser var. For både dansk lovgivning og Den Europæiske Menneskeretskonvention siger nemlig, at der skulle være gennemgået individuel sagsbehandling af alle par for at vurdere, om de skulle være adskilt eller ej. Derfor er det ulovligt at komme med en instruks, der dikterer, at alle par skulle adskilles uden individuel vurdering. Og det er det, som Inger Støjberg gjorde. Her bryder hun loven, men var det bevidst?
Det mærkelige i sagen er, at der fra et notat dagen før pressemeddelelsen sendes ud, står noget andet, end der gjorde i den officielle pressemeddelelse. Der stod nemlig, at alle par skulle vurderes individuelt og dermed på lovlig vis adskilles efter individuel sagsbehandling. Men dagen efter var det ikke en realitet. Her var der lavet om på notatet, så alle par uden undtagelse skulle skilles ad. Og her er loven så brudt.
Så hvem har ansvaret. Er det den siddende minister, som burde have styr på pressemeddelelsen og dermed indholdet af den? Og har hun vidst, at hun gjorde noget ulovligt ved at udsende pressemeddelelsen, altså instruksen? Eller burde embedsværket være bedre og have informeret ministeren bedre? Ja, det er, hvad en undersøgelseskommission og senere nu Rigsretten skal finde ud af.
Instrukskommisionens arbejde
Hele forløbet om at finde en ansvarshavende for dette lovbrud starter, da et asylpar klager til ombudsmanden, som erklærer instruksen for ulovlig. Sagen får derfra massiv medieomtale, og mange politikere vælger at involvere sig i sagen. Der bliver med et politisk flertal nedsat en såkaldt undersøgelseskommission, som skal afklare, om der er belæg for at rejse en rigsretssag imod Inger Støjberg.
Denne undersøgelseskommission blev døbt: Instrukskommisionen. For den skulle netop undersøge, om hvorvidt Inger Støjberg har brudt loven i forbindelse med den her instruks, altså den omtalte pressemeddelelse.
Instrukskommissionen skriver i deres delberetning om Inger Støjbergs ansvar:
”Kommissionen har fundet, at der ikke er nogen rimelig tvivl om, at Inger Støjberg forud for udsendelsen af pressemeddelelsen var blevet advaret mundtligt af embedsfolk fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig.”
Om Inger Støjberg direkte har givet en ulovlig ordre, konkluderer Instrukskommissionen følgende:
”Kommissionen har ikke fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven, men embedsfolk i departementet har handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen.
Dette ønske fastholdt Inger Støjberg på trods af flere mundtlige advarsler fra embedsværket, og den praksisændring, der blev meddelt Udlændingestyrelsen den 10. februar 2016, var således en direkte konsekvens af Inger Støjbergs tydeligt udtrykte ønske om en undtagelsesfri ordning.”
På baggrund af Instrukskommissionens arbejde, og deres konklusion om Inger Støjbergs ansvar i sagen, blev det vurderet, at der var juridisk grundlag for at stille Inger Støjberg for Rigsretten for at have handlet ulovligt som minister. Folketinget besluttede senere at rejse en rigsretssag imod Inger Støjberg med stemmerne 139 for og 30 imod.
Selve rigsretssagen
Nu skal der så findes en afgørelse i denne store og komplicerede sag. Det skal ske igennem en rigsretssag, hvor Inger Støjberg enten skal kendes skyldig eller uskyldig i ulovlig embedsførelse som minister.
Rigsretssagen står til at starte den 2. september 2021 og retsmøderne er planlagt til at slutte den 30. november 2021. Der forventes at falde en afgørelse inden jul 2021. Her skal Rigsretten altså afgøre om Inger Støjberg er skyldig og eventuelt også finde en potentiel straf.
